Mismodighedens prædiken
ekkoer fra himlens læk,
penetrerer mennesketankerne én efter én
og manipulerer deres indhold for groft
Farverne falmer og synker gudfrygtigt,
stivner af følelsesløshed
Jeg hungrer efter at se farver!
igen
Jeg hungrer efter at føle!
igen
Jeg hungrer efter det familiære
Min frugtbarhed er fortørnet;
overvejelserne går snart kun på at resignere
Stjernernes mani uoverskueliggør nattehimlen,
skriger evindeligt i særlige bølgefrekvenser
Bølgefrekvenser
som blot resonerer med melankolikerne