Vi boede i Vedbæk, mofar havde købt en villa på Fredensvej 3. Han havde startet et Råkostpensionat mor bestyrede det.
   Det var Sankt Hansaften, denne aften var helt speciel, forstil dig en brumbasse summer i en blomst, det havde lige regnet, dråberne var helt varme, alt var bare sommer.
   Mor sagde ved du hvad vi gør?, vi trækker cyklerne frem, NU skal vi se bål,
   Hun var smuk glade øjne mørkt krøllet hår, solbrændt (som helt lille ville jeg giftes med mor) hvor gammel hun var 32 måske? ,men hvad ved en dreng på 6 om det. Min cykel var en gammel postcykel , gul med klodser på pedalerne cykelsmeden havde lavet den til mig, cykler var svære at få lige efter krigen.
   Fra villavejen var der en lille sti, så var vi ude på Strandvejen, op på cyklerne hjulene snurrede, en varm dis af asfalt kom op fra den fugtige vejbane, ikke ubehageligt nej bare dejlig..
   Det var rart at ha, mor helt alene.
   Langt borte hørte vi musik og sang, det var fra Rungsted Havn, da vi nærmere os så vi unge mennesker i klovnetøj springe I vandet fra en vippe, og bålet brændte lystigt. Det var en dejlig aften, vi sluttede aftenen af med en kæmpe is.

Den gule cykel har jeg ikke mere, mor er borte.
   MEN MINDERNE HAR JEG STADIGVÆK.