Manien sparker døren op på vid gab
Jeg bliver skarp, kommer jeg ud uden tab
Et stykke på replay kørte i samme rille
Medens pickuppen dansede en Bournonville
Som en selvdestruktiv dødedans
Rengøring, og polering som afglans
Som støvsuger slangen i edens have
Højglans som afskedsgave
Brænder mit lys i begge ender i overhalingsbanen
Depressionen slår porten i for pillenarkomanen
Omk : Patient nummer 009ax alle numre har et navn - output
Alle numre har et ansigt, alle numre har et sind - output
Bag alle journaler er der et menneske - output
Gi mig input, lad ikke livet blive brudt
Da jeg var slut - output - output - output
Fragmenter af en tilværelse livet i staccato
Depression kom flyvende hjerne impulser i pizzicato
Som sand i øjnene og sprækkede vægge
Huden brænder nervetråde vil fritlægge
Irrationelle støjende tanker
Mit hjerte galopere, skranker og banker
En eskalerende vejrtrækning
Fosterstilling og en spastisk trækning
Kradsemærker på arme og ben
Jeg ligger lig og strækker våben
Stemmen berettede at det nu er forbi
Beretter at jeg endelig er blevet fri
Der er ikke flere dage tilbage i min kalender
Sluger pillerne ved ikke hvad der hænder
Min psyke metallisere, ånden abstrahere
Lyset bliver skarpt, spejlet krystallisere
Piller og skår, jeg er knust
Lyset kommer mig i møde, hastigt og stormomsust
Bliver det sidste liv nu brudt?
Er jeg nu slut?