Der går et tog med sjæle fra perron endestation
Sidste holdeplads med skilte uden information
Bag duggede glas skygger af en tilværelse
De sidste åndedræt som fraværelse
Åndenød og tomme blikke på ordination
Før den sidste destination
Sjælen er ladt tilbage, tiden er oprunden
Det sidste trinbræt inden afgrunden
Omk : Den kolde side af solen
Vi søger ankedomstolen
Den grå side af regnbuen
Under himmelbuen
Station efter station uden stop
Passere forbi, det vil aldrig holde op
Tilværelsen flyver af sted
Uden at få sjælen med
Du kan altid tjekke ind men aldrig ud
Flygtigheden som afgud
Der er præsens for dekadens
På Titanic spiller orkestret imens
Den kolde side af solen passere i zenit
Sjælen var her på visit i transit
En enkelt billet til åndens afbud
Du kan altid stige om bord men aldrig tjekke ud
På 1. klasse med god komfort
Kontrollørens grå uniform inden alt toner sort
B : Tiden flyver afsted
Uden vi kan nå at følge med
Vi når aldrig at stige om
Omstille os, sjælen bliver efterladt tom
Udvikling og afvikling som tidens mani
Maskinens maniske ur, lader os tomme inden i
Som en genganger fra en svunden tid
Er ånden ladt tilbage for altid
En manisk rejse med apatiske skikkelser
En tom skal af det der engang var mennesker
Enkelt billet til den sidste tur
Inden vi rammer den endelige mur
Tiden er oprunden vi møder afgrunden
Inden vi passere den kogende side af månen