Kan ikke samle tankerne. Trafikken i hovedet er overvældende og selv den mindste lyd synes prompte blive analyseret mindst ener-tyve gange om hvorvidt den er til gene eller ej. Kommende morgensang i tv truer mit velbefindende, men heldigvis når jeg lige akkurat at slukke for tv'et inden helvede bryder løs på pianoet. Jeg ånder lettet op og sætter mig foran pc'en hvor et computerspil leverer glemsel af tid. Høretelefonerne, som ligger oven på pc'en, kommer med en håndfuld lydeffekter. De høje pling lyde virker trættede efter en times underholdning, og mæt lukker jeg det interaktive univers ned i irritation. Hovedet virker lettet over ophøret at baggrundslyde.

Hverken Facebook eller YouTube byder på nogen overraskelser - takke være de elskede algoritmer, der kun præsenterer indhold jeg tidligere har vist interesse i. Der er ikke nogen spændende nye udbud på YouTube, så jeg er den der er smuttet igen. På Facebook er der flere bekendte som jeg ikke bryder mig mindre om, fordi jeg er lodret uenig i deres synspunkter eller meninger som de har givet til kende. Dog vælger jeg dog at beholde dem på listen over venner så jeg bliver fodret med en smule dagligt anarki og variation. Udbuddet af venner er jo småt nok i forvejen når man er paranoid og skizofren anlagt, og et eller andet sted det er trods alt rart at blive underholdt. Selv dårlig underholdning er også en form for underholdning.

Efter et mindre tidsrum blandt de sociale feeds finder jeg noget roligt 80'er musik frem. Tonerne er velkendte og vellidte og volumen i høretelefonerne er tolerant nok til at kunne klare en håndfuld sange. Forudsætningen er naturligvis det er rolige sange uden nogen uventede overraskelser.
Tabloidavisen, Ekstra Bladet, giver mig mit midlertidig fix for nyheder, dog ikke foruden en pris. Jeg scroller nedad i en vilkårlig artikel og svæver kort over en reklame som ubarmhjertigt bombarder øregangene med overflod af høj lyd fra en mandlig speaker. Mit instinkt byder mig at flå høretelefonerne af så hurtigt det kan lade sig gøre, men jeg holder ud og finder i stedet pauseknappen på reklamen.

Trafikken i hovedet synes uoverskuelig og stressende, og jeg kan ikke skildre mellem tanker og rigtige lyde. Det er yderst trættende og opslidende, så jeg lægger mig lidt og vågner op to timer senere og er næsten så god som ny. Blot lidt ør og brugt i hovedet. Men nu kan jeg idet mindste holde ud at høre musik igen. Ganske vist ikke for højt men nok til det er tåleligt. Jeg smiler igen til verden og håber dagen i morgen bliver en mindre groggy oplevelse.