"Jeg er bange for at være for meget
men jeg er mere bange for at være kedelig"
sagde kvinden ved min side
da jeg satte mig på sæde 5b i Flixbussen vestpå.
Hun hed Sussi Lullaby
Hun var en ordentligt mundfuld
Og hvad er det egentligt for et navn?
Det sagde jeg ikke
det ville nok have været for meget,
tænkte jeg,
mens jeg besluttede mig for
ikke at være kedelig
og flyttede ned på sæde 16c.
Derfra var fint udsyn
og det var ikke spor svært at høre
hvad der gik for sig på række 5.
Sussi tog ingen fanger
på med pelsen
et glas pølser i vand under armen
og så ud over stepperne.
Else Pelse Sussi Lullaby, I presume?
tænkte jeg.
Og det var lige præcis nok til
at jeg skrev det hele ned.