Vi læner os ind under universets kompleksitet
En vitalitet der opsummere alt hvad der er sket
En turteldue letter og vi følger med
Som mange andre giver vi os afsted
Iført hud, sved, hinanden og hverandre
Mod en morgen som millioner andre
Men ingen morgen i millioner år
Vi giver os hen til alt hvad vi attrår
Kærlighedens anatomi slukker tørsten og læsker
Vi har slimhinde kontakt og blander kropsvæsker
Vi går til stålet og fare i kødet
Nyder mødet, kroppe bliver forsødet
Omk : Vil du stadig elske mig med rynker
Når kroppens anatomi tynger
Og mit hår bliver gråt og tyndt
Når mit udseende ikke er til meget pynt
Og min korttidshukommelse bliver lang
Når mine erindringer går armgang
Med tiden og de nye vilkår
Vil du stadig elske mig på denne tid om 45 år
Når livet afgår med de sidste banesår
Jeg vil stadig elske dig på denne tid om 145 år
Skuldrene sænkes og smilet opstår
Bedrifter af drifter med gode vilkår
Det forjættede land med mælk og honning
Prinsen på den hvide hest og nattens dronning
Noget blåt, noget nydt og noget brugt
Vi nyder den forbudne frugt
Døgnet kan ikke andet end behage
Vi er frygtløse og nyder de hvide dage
Og stjernerne er meget større i natten
Vi går i kødet på hinanden nyder skatten
Lykkens barre bliver forhøjet
Dine grønne øjne er ikke helt blåøjet
Når tiden er gået sin vej
Vil du så stadig holdes om af mig
Når piletræets blade falder sagte
Og snefnug daler tyst og uforsagte
Når bøgen endnu en gang står i knop
Vil du så stadig begære min krop
Når syrenerne springer ud og forkynder sommer
Følelserne inden for tøjet berettes hvad bekommer
Når årstiderne kommer og går
Vil jeg elske dit sind og alt hvad du formår
Når kroppen siger stop og jeg mister fodfæste
Vil du være mit livs kærlighed, i dette og det næste