En Capri mellem fingrene.
Magenta.
Lang, slank.
Feminin, smuk.
For det er hvad skønhed bliver nødt til at være.
Fugtige cigaretskodder,
Støvede, borderline rådne bøger,
forsømte bodegaer,
lugten af pis.
Grim.
Jeg jager skønhed i det grimme, for det grimme er alt jeg har.
I en by som omfavnede mig med sin isolation, sine skærende tænder,
sit mørke,
da jeg flygtede fra mit eget.
Og som jeg lader fremmet mørke infiltrere, rykke rundt, fjerne og tilføje,
tænker jeg på dig, der drømte om det tabte land.
Du som spinder funklende tråde til fremtid.
Barnet.
Uskyldigt og sørgmodigt.
Uvidende naivt og mistænksomt.
Du mærker hullet et sted og intet.
Det trækker i dig.
Og som virkeligheden fylder dine lunger som havvand, gribes dit lyserøde ansigt af skyerne foroven.
Her vil du kortlægge det tabte land.
Jeg gemmer mig i våde sweatre;
i duften af uld og røg og regn.
Jeg læner mig op ad ødelagte og turbulente kvinder på de lysende sider i toget eller på
computerskærmen i mørket.
Finder trøst i deres tragedier.
Deres vrede.
Deres favorit cigaretmærker.
Min stemme var aldrig min ven.
Ordene smuldrer i min mund og udtørrer min hals.
Generationers vrede ophobes bag læber, som smelter sammen.
Ilden går ud og af banale asker rejser sig en god kvinde med en klæbende forkullet masse i sit bryst,
hvis fæle lugt accepteres så længe hun fra døde øjne lader tåren trille i tavshed.
Den besværlige kvinde med hænderne om opsprættede knæ i skammekrogen, så jeg kan se min mor i
spejlet.
Friske ar klager som jeg knæler ved stenstranden og kan dufte alt det døde.
Der.
Der er du.
Lille klump i mørk gyde.
Dine små lemmer i uorden.
Måske jeg mistede dig i svinget.
Måske han, hun, visdom tog dig fra mig.
Blød, klistret hånd knuger den knuste drøm.
Skarpe brudstykker forgår i vejkanten.
Der.
Der er du.
I selvbedragets tåge.
Du er ikke hos mig eller på jorden.
[væv og kød trækkes fra hinanden]
Trods mit fordærv trækker du vejret.
På ryggen på stranden ser du stjernerne for solen.
Nu er det horisonten, som trækker i mig og ikke det gabende hul i brystet.
Den mørke væske blander sig med saltvand, som opsluger kroppen.
Vaskes ren.
Genfødes.
Blodigt kort opløses.
Det tabte land var aldrig mit
at give
væk.