Det var ikke let at være ung.

Jeg savnede den kvinde, jeg et sted kunne fornemme, hende jeg var bestemt til at være. Jeg savnede mit autentiske selv.

Selvom jeg har ignoreret hendes tilnærmelser gennem årtier, har mit autentiske selv ikke svigtet mig. Hun har ventet tålmodigt på, at jeg skulle genkende hende og genoptage forbindelsen.

En milepæl på min rejse var, da jeg som 22 årig gik til yoga med ene 50 årige kvinder. De var så smukke, dejlige, kærlige og viise og integritetsfulde.
   Nej hvor ville jeg gerne være lige som dem, og jeg begyndte at drømme om at blive 52 år.
   På den ene side var jeg panisk angst for at få rynker selv, mens jeg på den anden side slet ikke ønskede at være ung.

Gennem benhårdt arbejde med mig selv gennem 7-8 år, begyndte mit selvværd langsomt at komme. Det var da jeg var 34 -35 år.
   Og først derefter, begyndte mit liv at blive den romance, jeg altid havde håbet på og drømt om.. Løsningen på de fleste problemer var uden tvivl selvkærlighed. Uden den var der ikke rigtig noget andet i livet, der lykkedes for mig. Uden selvkærlighed var det enormt akavet at være bladt fremmede mennesker.

Jeg havde udviklet selvhad, for jeg var jo ikke alt dette, verden, og reklamerne, krævede af mig.
   Det var en evig kamp, hvor jeg ikke var god nok og smuk nok.

Heldigvis havde jeg en åndelig sult og længsel. Og det blev min redning.
   Jeg begyndte at arbejde med mig selv og se ind i mig selv.

Jeg lyttede til en prædikant, der sagde:

'Dem, du lytter til, har din fremtid og din skæbne'
   Jeg valgte at blive meget kritisk overfor hvem, og hvad, jeg lyttede til.
   Jeg holdt op med at se fjernsyn. Helt bevidst ville jeg vælge, hvad jeg fyldte mit sind, og derved min underbevidsthed, med.

Efterhånden som jeg læste åndelige studier, blev min sjæl og åndelige længsel næret. Og jeg begyndte at få en fornemmelse for et indre selv.
   Meditation gjorde, at jeg kom i kontakt med mit indre. Jeg havde haft et så ydre fokus, at jeg fuldkommen havde mistet kontakten til mig selv.

Hver dag nærer jeg nu min sjæl og min ånd som det første om morgenen. Det er tydeligt bestemmende for, hvordan min dag bliver. Væk fra Gud kan jeg slet intet gøre. For det er i ham, jeg finder min identitet og mig selv.
   Det er ånden, der gør levende.

Dag for dag opdager jeg mere og mere af hende, jeg er skabt til at være, og jeg elsker at se det, der dukker frem.
   Jeg er blevet givet at elske at være hende, jeg er.

Den indre rejse er langt federe end at tage til Thailand.