Gør det du ønsker, mens du kan


23 år siden 1 kommentar Klummen

3Overhold dine aftaler
Overskriften siger vist alt. Men kender vi det ikke alle? · Du har ... [...]
Klummen
23 år siden
1Hvornår er det tid?
Åbent Brev til Lotte-mor · Lige for tiden er jeg i vildrede om hvad... [...]
Livshistorier
23 år siden
1Gør det du ønsker, mens du kan
I dag har vi alle så travlt. Der er ikke de ting vi ikke kan nå. ... [...]
Klummen
23 år siden
2Som Gud skabte ham
En morgen havde jeg (Annika) en lidt sjov oplevelse, da jeg var p... [...]
Smilebåndet
23 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Annika Pedersen (f. 1976)
I dag har vi alle så travlt. Der er ikke de ting vi ikke kan nå. Men hvis vi i stedet bruger lidt tid til at sætte os ned, for at se på vores liv, vore ønsker og hvordan vi bruger vores tid, mon der så ikke er plads til andre ting????

Nogle vil gerne opleve de fjerneste egne i verden, andre have børn. Helt andre vil gerne have en speciel uddannelse, visse materielle goder. Men fordi de skal studere, fordi de har børn, pga. deres arbejde osv. finder de ikke tiden til det. En dag er det for sent, for der er livet løbet forbi dem, og nu sidder de i stedet og tænker på de ting de ikke oplevede, og de "ting" de ikke fik (gjort).

Imens jeg sad, og overvejede hvilke ting jeg skulle skrive i denne klumme, fik jeg en mail. Denne mail, siger også en STOR del af de tanker jeg har lige nu. Desværre var det et kædebrev, og sådanne sender jeg ikke videre. Derfor får I den nu, i "ren" tekst:


En kvinde fortæller:

En nær ven åbnede en skuffe i sin kones klædeskab og tog en lille silkepapirspakke frem.
- Det her, sagde han, er ingen almindelig pakke. Det her er lingeri.
Han pakkede den op og kiggede opmærksomt på de små, gennemsigtige trusser og den udfordrende bh.
- Hun købte det, første gang vi rejste til New York for otte eller ni år siden. Hun brugte det aldrig. Hun gemte det til en særlig lejlighed. Godt! Jeg tror, at den særlige lejlighed er kommet nu.
- Han gik hen til sengen og lagde det delikate undertøj sammen med det andet tøj, hans kone skulle have på til begravelsen.
Hans kone var lige død.
Han vendte sig mod mig og sagde:
- Gem aldrig noget til en særlig lejlighed. Hver dag, du lever, er en særlig lejlighed.
Jeg tænker stadig tilbage på disse ord - de har forandret mit liv. Nu forstår jeg mere og gør mindre rent. Jeg sætter mig på terrassen og beundrer landskabet og solnedgangen uden at tænke på "ukrudtet" i haven.
Jeg bruger mere tid på min familie og mine venner end på at arbejde. Jeg har forstået, at livet er en kæde af sammenhængende erfaringer, jeg kan have gavn af - ikke et overlevelseskursus.
Jeg gemmer ikke noget væk længere. Jeg bruger mine krystalglas hver dag. Jeg tager min nye jakke, kjole eller sko på i supermarkedet, fordi jeg har lyst til det. Jeg gemmer ikke min bedste parfume til særlig fester - jeg bruger den, hver gang jeg får lyst til det. Jeg elsker mere. Udtrykkene "en skønne dag" og "en af de næste dage" er ved at forsvinde fra mit ordforråd. Hvis det er værd at se på, lytte til eller gøre, så vil jeg se på det, lytte til det eller gøre det NU.
Jeg er ikke sikker på, hvad min vens kone havde gjort, hvis hun vidste, at hun ikke ville være her i morgen, som vi alle tager for givet. Jeg vil tro, hun havde kontaktet sin familie og sine nærmeste venner. Måske havde hun ringet til nogle gammel venner for at bede om undskyld og slutte fred oven på nogle skænderier og uenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en fransk restaurant, da fransk kokkekunst var hendes store lidenskab. Det vil være alle disse små ting, som ikke var i orden, som ville genere mig, hvis jeg vidste, at min sidste time var nær.
Det generer mig, at jeg er holdt op med at se gamle venner, som jeg "en skønne dag" ville tage kontakt til igen. Det generer mig, at jeg ikke skriver de breve, som jeg havde tænkt mig at skrive "en af de nærmeste dage". Det generer mig og gør mig ked af det, at jeg ikke tilstrækkelig ofte har sagt til mine forældre, søskende og børn, hvor meget jeg elsker dem.
Nu forsøger jeg ikke længere at forsinke, tilbageholde eller gemme på noget, som skulle kunne berige vores liv med latter og glæde. Og hver dag siger jeg til mig selv, at i dag er en særlig dag. Hver dag, hver time, hvert minut er noget særligt.


Hvis du har modtaget dette, er det fordi, der er nogen, der tænker på dig og synes om dig. Der findes sikkert også nogen, som du tænker på, og som du synes om. Hvis du har alt for travlt til at sende dette videre til andre mennesker og siger til dig selv: Jeg må se at få sendt det snarest, så stop lige en halv!! "Snarest" er om alt for lang tid. Måske oplever du det ikke!

Kender du det ikke selv?! Udskyder du ikke selv en masse af de ting, som du i princippet lige så godt kan gøre nu??
- Derudover stod der i brevet en masse gode råd. De er som følger:

Det efterfølgende Totem Tantra kommer fra Indien. Selv om du ikke er religiøs, så giv dig selv tid til at læse det. Det indeholder et budskab, som er livgivende for din sjæl. Det er et Tantra, som bringer held.

Det er sendt til dig for at bringe dig held!


Råd om at leve livet:

01. Spis masser af ris.
02. Giv andre mennesker mere, end de forventer af dig, og gør det, fordi du kan lide at gøre det.
03. Lær dit favoritdigt udenad.
04. Tro ikke på alt, hvad du hører, brug ikke alt, du giver ud, og sov ikke så meget, som du egentlig har lyst til.
05. Når du siger: "Jeg elsker dig", så sig det, så det forstås.
06. Når du siger: "Undskyld", så se den anden person i øjnene.
07. Vær forlovet i mindst seks måneder, før du gifter dig.
08. Tro på kærlighed ved første øjekast.
09. Gør aldrig grin med andres drømme.
10. Elsk dybt og passioneret. Du kan blive såret, men det er den eneste måde at leve livet helt og fuldt på.
11. Selv om du ikke er enig, så forbliv loyal. Lad være med at fornærme andre.
12. Døm ingen på grund af deres slægtninge.
13. Tal langsomt, men tænk hurtigt.
14. Hvis nogen stiller dig et spørgsmål, du ikke vil svare på, så smil og spørg: "Hvorfor vil du vide det?"
15. Husk på, at den største kærlighed og den største fremgang indebærer de største risici.
16. Ring til dine forældre.
17. Sig prosit, når nogen nyser.
18. Hvis du taber, så tab ikke fatningen.
19. Lad ikke en lille misforståelse ødelægge et godt venskab.
20. Når du opdager, at du har lavet en fejl, så ret den med det samme.
21. Smil, når du taler i telefon. Den anden kan høre det.
22. Gift dig med en mand/kvinde, som kan lide at konversere. Når I bliver gamle, bliver evnen til at kunne konversere vigtigere end nogen sinde.
23. Brug lidt tid på at være ensom.
24. Vær åben for forandringer, men giv ikke slip på dine holdninger.
25. Husk på, at en gang imellem er tavshed det bedste svar.
26. Læs flere bøger, og se mindre fjernsyn.
27. Lev et godt og værdigt liv. Når du bliver gammel, kan du huske tilbage på det og nyde det endnu en gang.
28. Et hjem skal være fyldt med kærlighed. Gør hvad du kan for at skabe et roligt og harmonisk miljø omkring dig.
29. Hvis du ikke er enig med din kæreste, så se på situationen som den er nu, og ikke som den har været.
30. Læs mellem linierne.
31. Tro på det bedste i andre mennesker, og lås din bil.
32. Del din viden med andre. Det er en måde at opnå udødelighed på.
33. Vær venlig mod planeten Jorden.
34. Bed! Der findes en ubeskrivelig kraft i en bøn.
35. Afbryd aldrig nogen, der er i færd med at vise dig hengivenhed.
36. En mand/kvinde, som ikke lukker øjnene, når du kysser ham/hende, kan du ikke stole på.
37. En gang om året skal du tage hen til et sted, hvor du aldrig har været før.
38. Hvis du tjener mange penge, skal du anvende dem til at hjælpe andre, mens du stadig lever. Dette er den største tilfredsstillelse, rigdom kan give dig.
39. Vær opmærksom på, at det kan være et lykketræf ikke at opnå det, man gerne vil.
40. Lær alle regler, og bryd så en god del af dem.
41. Husk på, at det bedste forhold er det, hvor kærligheden mellem to personer er større end det behov, den ene har for den anden.
42. Vurder din fremgang i forhold til det, du måtte give afkald på for at opnå den.

Og nu er det vist tid, til at sætte sig ned og tænke over det du har læst, og dig liv.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/01-2001 20:01 af Annika Pedersen (Annika) og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 1467 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.