"Nytteløse drømmerier
tåbelige sværmerier,
spild ej tiden, søde pige."
Kan jeg høre moder sige.

Disse hjerteløse ord
fulgte mig i syd og nord.
"Aldrig lade hånden hvile,
altid høflig, altid smile.

Gøre andre veltilpas,
finde sig den rette plads.
Passe på hver mønt, du har."
Nikkedukke blev jeg, nar.

Jeg må kæmpe hårdt i dag
for at fjerne disse lag,
fyldt med gamle, dumme dyder.
Af og til mit indre syder.

Oplært blev jeg til at yde,
give andre, ikke snyde.
Nu er det for mig på tide,
alt det gamle bort at smide.

Jeg vil vise, jeg er til,
højlydt sige hvad jeg vil.
Lad så andre bare tænke.
Jeg vil bryde hver en lænke.

Slippe fri mit eget jeg,
gå min egen, skæve vej.
Blive synlig, være stærk,
livet bli'r mit eget værk!