På tur igennem byen, frost.
Frost, hunde koldt, første dag i det nye år.
Nye år, tak for det, jeg er fri.
Fri til at gøre som jeg vil, dykke ned i mit indre.
Indre, engang var jeg ung, og fuld af mod.
Mod, vi ser alle tilbage, på den tid der var.
Var engang, alle de år , der blev sløset bort.
Borte, er mange man kendte, døde væk.
Væk, tiden går videre, udnyttede jeg de muligheder.
Muligheder, jeg fik, det nytter ikke og se tilbage.
Tilbage, nej se frem, det er den eneste vej.
Vej, ud af håbløsheden, himlen er grå.
Grå, som mit sind, eller kulsort.
Kulsort, som natten, som en flamme.
Flamme, i mit indre, der ikke vil slukke.
Slukke, som man slukker en brand.
Brand, den dampene ånde, står ud af munden.
Munden, bævrer af kulde, se og komme hjem.
Hjem, kære hjem, lukke sin dør være alene.
Alene, med sine tanker, som ingen alligevel forstår.
Forstår, men det er vel også svært.
Svært, lige så svært som at forudsige vejret.