Kære...
Når jeg tænker på dig bliver mit hjerte så lykkeligt, at jeg glemmer
den smerte som knuste det mens du sov.
Du vågnede op så pludseligt, dine klare blå øjne
kun for mig, viste en vej som jeg endnu ikke ved om jeg
skal vandre.
Du har åbnet din hånd for at røre min, du har åbnet
dine tanker for at røre mine.
Du har vist mig at nogle gange er det værd at
tro, selv om det se ud til at være for sent, og man kun
ønsker at give op.
Det er en mærkelig måde at elske på... på afstand, men så
tæt på...
Det hænderne ikke kan nå, har tankerne gjort til søde
følelser.
Selv mens solen ikke skinnede og himlen var grå og
trist, du hjalp mig til at ønske at se mere, helt ud til
det blå.
Og jeg nåede ud... til det blå i dine øjne... Kære!