18 år siden

Ikke nemt at være til der tog de røve

Det at blive mand
Ace Burridge...
11 år siden
De første dage
Michala Esch...
14 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
9 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
9 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
8 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
8 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
7 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
9 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
9 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
7 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
6 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
9 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
1 måned, 22 dage siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
7 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
11 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
7 år siden
Så er det snart juleferie...
Michala Esch...
15 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
10 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
8 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
6 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
10 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
11 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
7 år siden
Hej, jeg elsker dig
Ansu Orheim ...
2 måneder siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
6 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
10 år siden
Musik fra USSR og Danmark
Halina Abram...
13 dage siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
7 år siden
en historie fra dagens Danmark En jeg kender fik i 1992 beviljet den laveste pension. Hun havde en meget barsk opvækst
og turde ikke møde andre mennesker. Hun levede kun gennem sine børn.
fik at vide at hun ikke var noget, uden hendes børn. Blev ikke regnet for noget og slet ikke noget godt. Hendes selvtillid var under kældergulvet
og hun turde dårlig nok tale i telefon. hun havde altid mindst et barn med når hun gik ud.
Forvaltningen gav hende efter fler års tovtrækkeri den laveste pension. hun var glad for følte det meget nedværdigende at gå på bistand. Hun var ked af at den pension blev givet af psykisk årsager. Men nå ja
Årene gik og hun hørte en udsendelsse i tv. Det var en politiker der talte om at mange der fik den laveste pension, egentlig skulle have den højeste. så satte hun sig ned og skrev
til denne politikker. og forklarede at hun havde forsøgt at få den mellemste men ja komunen, er jo ikke altid let at danse med . Der gik ikke mange dage så ringede telefonen.
Det var den her politikker som altså lige ville fortælle at hun havde snakket med en advokat. og han ville gerne hjælpe hende. Hun hyrede ham og han gik i gang med at bearbejde komunen. og det gjorde han i ca 2½ år så truede han med at gå i retten, det kunne komunen ikke rigtig lide , der var nemlig sket det i mellemtiden at hun var blevet syg, meget syg hun er født med en svær hjertesygdom . Den var brudt ud igen hun havde fået pacemaker. hjemmehjælp. og en masse hjælpemidler den pacemaker
den kunne godt give hende stød sådan at hun besvimede. Hendes børn ringede efter ambulancen hvert fald en gang om ugen. så hun var berettiget til en større pension komunen ville ikke betale omkostningerne med en advokat og da de vidste at de ville tabe. så gav de sig. men det bedste af det hele var at nu var den givet af fysisk årsager og ikke psykisk så hun var bare glad Hun fik udbetalt den mellemste pension fra den dag hun havde søgt.25.000 kr fik hun hvoraf hendes advokat skulle have 11,000 kr. hun betalte og så glad ud.
Advokaten var ikke glad for han mente at hun i stedet for den mellemste skulle have den højeste. og set i lyset af hendes sygdom så mener jeg det også.
hun hyrede ham igen og de sled ca 2 år måske 2½ år før komunen igen blev truet vi går i
retten. Så fik hun lige pludselig brev at nu fik hun den højeste
men hvor hun da hun fik den mellemste, fik med tilbagenvirkende kraft det fik hun ikke denne gang.
Så deres kamp fortsatte i to år mere, og skal lige sige at hun i mellemtiden er blevet syg meget syg.
så syg at når hun skal nogen steder forgår det i taxa og hendes gangdistanse er under 200 meter skal hun handle. forgår det på hendes mini crosser. og for at gøre det sjovt så er hendes lunger ødelagte så hun går med ilt konstant. 3 liter i minuttet.
hendes mindste barn er i aflastning. Han tør ikke bo hjemme i ca to år har han ikke turde sove alene sammen med sin mor. De mange gange han er blevet halet med i ambulancen som har kørt med hans mor , det den dreng ikke har prøvet ja man forstår godt at han
er en bisse til tider.
I sidste uge fik hun så det længe ventede brev fra komunen at hendes pension for april måned ville være på 216.346 kr. Hun vidste godt at det var en fejl, men det skulle undersøges fik den støtteperson som hun i kraft af at hendes dreng ikke bor hjemme har fået beviljet. til at kontakte komunen, han ringede så tilbage og fortalte hende
det hun godt vidste at det var en fejl. Hun skulle kun have 24.000 kr. men hvad fanden det var da bedre end et rap af en kæp.
tankerne kørte hvis nu hun tilbød advokaten 10.000 kr. så kunne hun afdrage de sidste
vidste hun ikke hvor meget det var , men et skud på tasken 5.000 kr.
så havde hun selv 14.000 kr. et dejligt beløb her op til den store fest hun skal holde
hendes dreng skal konfirmeres den 21/5. Han bor som sagt ikke hjemme hos hende
hun får ingen børnepenge eller andet til ham. Men på trods af det så skal han have en fest som de andre af hendes unger har fået. og gaven skal da også være lige så stor , og der skulle laves sang det er jo ikke hans skyld at vores situation er som den
er og det er rigtigt nok.
Hun aftalte med komunen at de skulle sætte de penge ind på hendes konto
sammen med de 3000 kr som hun havde i overskud hver månede.
så var meget glad da hun skulle i banken for at hente de mange penge (17.000 kr.)
Stor var chokket da hun finder ud af at der står 7.000 kr. på hendes konto
hun forsøger at skjule de tårer der triller ned af hendes kinder. tænk nu hvad folk ikke må mene om hende.
Hun ringer til komunen og snakker med den sagsbehandler. og får at vide at der skulle da trækkes skat af de penge. og så skulle sagføren jo have 10.000 kr. Jamen hvorfor hun ikke havde fået besked på at der skulle trækkes skat af de penge det var en fejl. Her havde hun lige gået og glædes sig til at holde en god fest for hendes dreng. og så er det bare så håbløs hendes datter kom hjem, for at hente hende de skulle købe tøj til festen.hun turde dårlig nok købe tøj , men vidste at hun ikke havde noget og ville for alt i verden ikke ligne en der var kommet ind med firtoget. hun tør ikke regne sammen tør ikke spørge advokaten hvor meget hun skylder ham for kan slet ikke klare at få at vide hvad det kostede hende at få ret. hun ved ikke hvor hun skal finde pengene til at betale konfirmation og advokat
spørgsmålet er bare er der ikke noget galt i Danmark ?

1 spørgsmål er der nogen der vil hjælpe hende med at skrive en sang

AGA

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ikke nemt at være til der tog de røve er publiceret 05/04-2006 15:01 af AGAndersen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.