20 år siden

Livet på godt og ondt

Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
SFI...Det Nationale Forsk...
Camilla Rasm...
10 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
8 år siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
2 måneder, 2 dage siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
4 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
9 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
11 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
6 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
7 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
9 år siden
Forvirret.
Line Ley Jen...
9 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
6 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
4 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
11 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
8 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
9 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
11 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
10.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Skagen
Peter
10 år siden
Kan slet ikke huske at vende bogstavene rigtigt, men prøver alligevel, Der er sket rigtig mange ting, her i den sidste tid,og humøret har kørt op og ned, meget langt ned indlæggelser og sygdom hænger mig langt ud af halsen, og mine børn kører meget på mine følelser, og med det resultat at min "lille " dreng kun kommer hjem hver 2 weekend.
Hårdt men forstår ham godt der er mildt sagt røv kedeligt her i byen, hvor der kun er en købmand og ingen børn, det er mest ældre mennesker der bor her, tro ikke at jeg har noget imod dem, slet ikke under min sidste indlæggelse lærte jeg en ældre dame at kende og vi ringer da sammen, og havde det meget sjovt på sygehuset.
Ved ikke hvorfor men sygeplejeskende de kaldte stuen for slyngelstuen.
Siger lidt om hvordan vi havde det.
Men tilbage til livet uden for sygehuset, Min pige ringede på forvaltningen fordi at min dreng gerne ville snakke med " hans " sagsbehandler
og efter vi havde haft en diskution som var helt hen i vejret.
Jeg kunne godt vælge at være sur på min datter, men det er svært for dels kan jeg godt se at det var rigtigt af hende.
Men ville gerne have vidst det inden.
Hans sagsbehandler havde under alle omstændigheder fået det at vide da jeg ringede derind for at fortælle hende det,så jeg kan ikke være rigtig gal.
Så de næste to måneder skal vi være på Sebber Kloster i weekenderne og så skal vi have de samtaler som blev bestemt for ca 2 år siden.
så noget godt er der kommet ud af det
+ at jeg søger en lejlighed i Aalborg
men det er ikke nemt at finde noget som også skal være til at komme til så det skal være en stuelejlighed og ja der er mange ting der skal tages i betragtnings så som der skal være plads til min iltmaskine og et sted jeg kan stille min mini crosser. Så det er ikke noget man gør på en dag men jeg arbejder ihærdigt på at finde noget,men der er dog også sket gode ting jeg har fået ny computer og det er jeg meget glad for.
Jeg starter på skole efter sommerferien kun to fag men skal lige prøve om jeg ikke godt kan lære bare lidt mere Engelsk. og så tager jeg et fag mere og det bliver nok edb, men det ved jeg ikke endnu.
det er vigtigt for mig at have andet at lave end at gå og tænke på at min dreng ikke er hjemme, og herude er jeg overladt for meget til mig selv.
Min datter har gået inde på vuc " voksen uddannelse centret. og hun kom ud med et gennemsnit på 9.4
Hun syntes lige så godt at hun kunne gøre det ordentligt nu hun var igang
hendes prøvekarektere gennem de to år har lagt på 9 og hun var meget nervøs før hun skulle ind til mundtlig.
Mor bare jeg får et 6 tal så har jeg bestået, hun gik derfra med et elve tal. så hun var stolt.
Og Mor her var lige så stolt, min dreng har fået sit kørekort, han gad ikke gå op to gange så han snuppede det i første hug.
Han har ellers nok at tænke på hans far er lige død og på trods af at han ikke kendte ham så tænker han meget på det, som vi har snakket om det der nok er sværest er tanken om at nu har han slet ingen chancer for at lære ham at kende,Men det går bare videre derud af
og vi kender heldigvis ikke dagen i morgen, jeg vil slutte nu, kan i have det godt vender tilbage når jeg kan vende bogstaver
Knus AGA

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Livet på godt og ondt er publiceret 07/07-2004 12:32 af AGAndersen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.