Jeg STINKER af frikadeller, köfte, hvidløg og lammekølle.

Ja-ja, jeg tager et bad…skal bare lige skrive lidt.

Hektisk har det været.
Med tungen lige i munden, har LH og jeg stavret rundt med poser og kasser.

Jordbærrene måtte ikke trykkes, kødet ikke mases, grønsagerne ikke stødes…husk dit, sørg for dat og glem SLET IKKE dit og dat.

Dyt-båt og i vores forvirring glemte vi hvor vi havde parkeret bilen!

Satan og helvede…

Op til en milliard gange, har vi begge været på nippet til at bide hovederne af hinanden men på imponerende vis formåede vi at holde sammen på os selv.
Men da vi nåede til grønthandleren og jeg opdagede at min huskesedl var væk, kunne jeg ha simuleret kamikaze på stedet!
Så på trods af at jeg har alt andet end tid, må jeg købe det vi glemte ind i morgen formiddag.

Nå ja, jeg skal jo kun lige bage en masse brød, en kæmpe kage, alle salaterne og ha’ udtænkt en velkomstdrink hvori der skal indgå Passoa, hvidvin og nogle frosne jordbær (fruens ønske). Skulle nogen have en rasende god ide, er jeg MODTAGELIG!!!

Men det store læs fik vi klaret i dag. IKKE MERE KØD! Jeg er ved at ”ørle” over kød. Skære i rå kødstykker, hånden ind i lammekøllen, fars mellem fingrene, udbening af oksestegen, stanken/duften af brunet kød, bagt kød (brændt kød) og stegt kød.

ÅHHH!!!

Det bliver en befrielse at stå med de våde friske GRØNSAGER i morgen.

Bliver en endnu større befrielse at sætte mig ned, råbe ”rend mig” til buffeten og slurpe den allerførste tår kolde hvidvin ned.

Om jeg gør det her igen og mod så lav en betaling? Ja helt sikkert og uden tvivl. Det ligger jo i min natur at være så elendig til at tage det roligt og sige fra.

Foruden det (alt brokkeriet som alligevel er latterlig) har vi haft det hyggeligt.
C kiggede forbi og hjalp med at pille kartofler. Dvs han underholdte med urtekniven i hånden og havde skrællet…hmm…lad os sige tre, da LH og jeg havde skrællet…hmm…lad os sige 30, HVER!
Hihi, han er sgu så kær ham C. En rigtig guttermand som får mig til at grine helt ned i maven. Det er sgu rart.

M-snotskovl ringede.
Mig: ”Lang tid siden” (osende af spydighed)
M-snotskovl: ”Jamen DU ringer jo aldrig!”
Mig: ”Hmm nææ, men jeg troede sgu også vi havde en aftale. Du har skuffet mig”
M-snotskovl: ”Hvad mener du (med en tone som afslørede hans elendige samvittighed)?
Mig: ”Vi havde en aftale om at du lovede mig at være helt konkret, ikke love mere end du kunne holde og til hver en tid trække dit tilbud hvis det ikke kunne blive til noget!”
M-snotskovl: ”Øhhh***plaksfjd***æhhh***bladrj!!!”
Mig: ”Vi havde en aftale. Hvorfor skal jeg høre det fra andre end dig selv?”
M-snotskovl: ”Øksi-kaksi…øhh-bøhh…bla-bla-bla!”
Mig: ”Glem det (underforstået; jeg stoler ikke på dig og har ikke lyst til at indgå flere aftaler med DIG) og tænk ikke mere på det.

SNOTSKOVL.

Dut…dut…dut…

Slut for frikadeller, diskussioner om hvilken slags fødevaregruppe en tomat tilhører og dårlige venner.

Nu vil jeg vaske kødstanken af mig og smutte i kanen med min bog.

Tjoo, mit romantiske liv under dynen er mægtig interessant.

NEJ – havde lovet mig selv ikke at afslutte dette indlæg med triste bemærkninger.

Livet er SKØNT, køleskabet fuld af frikadeller og en turkis ny kjole som skal på i morgen.

Over and OUT!