Jeg har været forfærdelig at være sammen med denne uge...
Bla. fordi jeg stadig ikke har det optimalt på jobbet.
Hvis ikke det var for Mette - havde jeg lavet en Hujini. Men hun er sgu sjov, sød & er også begyndt at lufte sin mening om chefen. Selvom hun kun er der 2 gange om ugen - er det nok til at der er noget at se frem til.

Kassen har stemt perfekt hele ugen, men i går havde der manglet 55 kr.
Jeg SÅ chefen lave en fejl på de 40! Men den fik hun også hurtigt givet mig skylden for "Hvis du så jeg slog 40 kroner for meget ind, kunne du jo slå dem ud. (Hvis jeg havde slået dem ud, - var jeg sgu da først blevet beskyldt for at stjæle din ko!)

Nå, men anyway - der manglede altså de her 55 kroner.
Da jeg møder siger min søde,dejlige, skønne, fantasiske, forstående (Hurra for ironi) chef " Jeg har lige tabt alle mønterne fra kassen på gulvet. Hvis du samler dem op, så kører jeg varer ud." (Saml dog dit lort op selv, så kører JEG ud!)
Det kunne jeg jo af gode grunde ikke sige - så jeg kravlede rundt og samlede mønter op sammen med hendes datter (Som jeg iøvrigt ikke gider lege med mere, fordi mit had til hendes mor gør det umuligt.Latterligt? Ja! Men sådan er det bare)

Da pengene var på plads i kassen igen - fortsatte Chefen " Nu har kassen passet hele ugen, men i går manglede der 55 kroner. Så du har nok ikke været så opmærksom. Det er du lige i dag ik?!"
(GRRRRRRRR! Vi ved jo begge to hvor 40 af dem blev af! Ergo, jeg har MÅSKE lavet en fejl på fucking 15 kroner. Så træk dem fra min løn!)

Tror sgu jeg bliver nødt til at finde noget andet. Det bliver nok ikke bedre. Det er bare så ærgeligt. Kan virkelig godt lide de kunder vi har - og selve arbejdet er også lige mig. Men det ender helt galt hvis ikke jeg kommer væk. Er blevet tilbudt at komme tilbage til det sted jeg var før - men det er kun som juleassistance - og jeg orker sgu snart ikke at skulle starte nye steder hele tiden...

I hvert fald har det skod job, samt intet søvn - krydret med lidt præ. gjort mig uudholdelig når jeg endelig fik fri.
Og det har især gået ud over min dejlige kæreste :0/

Der var ikke den ting jeg ikke brokkede mig over.
R: Jeg er sulten.
T: Vi kan købe ind til noget mad?
R: Jeg gider da ikke lave mad nu!
T: Vi kan købe noget pizza, så?
R: Junk food? Så er der sgu da ingen grund til jeg løbetræner så meget vel?!!?
T: .. Jamen hvad vil du så?
R: Du kan bare tage hjem.. Så tager jeg over til min mormor og spiser..
T: Jamen så tager jeg over til min bror, og tager tilbage når du er hjemme igen.
R: "Fedt"..

Stilhed.... Ingen gør rigtig noget...

R: Jeg er SULTEN!
T: Jeg kan også bare hente en salat, til dig?
R: Det mætter jo ikke!

Stilhed.

Jeg tager mit woman blad frem - og begynder at læse i tavshed...
(Så gør han vel snart et eller andet...)

Thomas - tager sin bog frem og begynder at læse i tavshed
(HALLO - jeg vil gerne have et skænderi - så jeg kan komme af med alle mine frustationer, og du gør det rimelig svært for mig!)

R: Skal du bare sidde der og LÆSE!?!
T: Jamen DU sidder da også og læser.. (?)

(Ups, han har jo ret...)

STILHED

R: Jeg er sulten!
T: Skulle du ikke over til din mormor så?
R: Hun er ikke hjemme!!
(Klokken er 21. Det er mørkt uden for. Se´fø´li er hun hjemme..!)


Thomas tager sin bog frem og læser videre..

R: Nå, men så går jeg altså i seng - for jeg får hovedpine når jeg ikke får noget mad!!!
(NU må han da snart eksplodere, og blive sur - så jeg kan tude, og derefter blive trøstet - og få det hele ud af mit system!)

T:I seng?! Jamen.. øhm.. er du sikker på jeg ikke skal hente noget mad et eller andet sted?
(NEJ! Du skal slå mig med en kæp. For kæmpe kæppe knækker næppe!*Venligst udlånt af Lola*)
R: Jeg er træt af færdig mad..
T: Nå, men så henter jeg altså lige noget til mig selv.. Er du sikker på der ikke er noget du vil have?
R: JA!
(Jo faktisk - kan du ikke give mig et skænderi eller en verbal opsang om at jeg lige nu er meget meget urimelig!)

Thomas går...
(Som Rosa ville have sagt det: FARVEL!)

10 minutter senere. Thomas kommer tilbage med velduftende pitabrød.

R: Skal du så bare sidde der´og spise foran mig?
T: Vil du have halvdelen?
(S A Y W H A T ?!)
R: Nej! Jeg laver noget mad til mig selv nu! Så kan du æde dit junk lort og blive fed!
T: (Såret) NÅ!

Mig - på vej ud i køkkent. RIGTIG frusteret over hans even til bare at lukke mit crap ude, og være så forbandet ROLIG!

R:ARH! Kan du ikke bare træde lidt i karekter? Du sidder bare der´og læser! Hvornår er det nok for dig? Hvornår får du nok - og begynder at gøre et eller andet?! Hvis jeg nu gik ned og ridsede din bil hele vejen rundt, og bagefter brækkede mig på taget - ville du så også bare sætte dig til at LÆSE?!!

(Så kom der reaktion fra flølen!)
T: NEJ DET VILLE JEG NOK IKKE!

R: Thomas - du er for god! Du finder dig i for meget, og du hjælper for mange mennesker uden at få en skid igen. Det skal du ikke gøre. Det MÅ du ikke gøre! Du ender med at blive udnyttet af alle dem du tror er dine venner - og blive kastebold mellem dine uenige familie medlemmer fordi de ikke selv vil tale sammen. Tilsidst er du også uvenner med dem alle sammen, fordi al snak mellem dem - også er mellem dig. SIG NU FRA!

(Hvor kom alt det lige fra? En rød djævel i mit underliv? Minimal søvn - eller bare en arbejdsplads jeg ikke kan holde ud at være på?)

T: ..... Det er altså svært nogen gange!

Jeg - sætter mig ved computeren, og glor tomt på skærmen.

Stilhed.

Thomas rejser sig, kommer over og krammer mig bagfra, mens han kysser mig på kinden.

T: Skal vi ikke bare køre ud og hente noget mad. Så kan vi også købe en is..

Jeg - nikker, og er lige ved at tude.

Behøver ingen løftede pegefingre. Ved godt når jeg går over grænsen! Men, der ER bare ingen grænse her. Og det er det der er alle mest belastende. Det er jo umuligt at skændes med en - der hele tiden bare tager imod...

Hvorfor kan jeg aldrig finde ud af at være glad når folk bare behandler mig godt? Jeg skal altid spænde ben på vejen - og på et tidspunkt ender det med at jeg falder og slår mig. HÅRDT!