17 år siden

Miskommunikation med alle!

Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 år siden
At skrive
Josephine Lø...
9 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
9 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
5 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
råb
Halina Abram...
6 år siden
Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
11 år siden
håb
Halina Abram...
6 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
4 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
6 år siden
Drømme
Salomon
9 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
3 måneder, 19 dage siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
8 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
10 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
6 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
3 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
3 år siden
Dagen tiltaget 5 timer og...
Hanna Fink (...
10 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
10 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
7 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
11 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
7 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
9 år siden
Mit værelse virker større lige pludselig. Jeg har gjort forårsrent, rykket rundt på møblerne og givet det hele en ret fed make-over efter Mario rykkede sine ting ud i eftermiddags. Det er blevet meget mere hyggeligt, men måske er det blevet for hyggeligt. Jeg har i hvert fald været heroppe lige siden kl. 19, og jeg arbejdede også på min room-make-over i efermiddags efter timerne, så jeg har været utrolig associal!

Nu er jeg endelig færdig, og jeg føler mig mere hjemme, end jeg nogensinde har gjort, siden jeg flyttede hertil i januar.
Jeg tror, at jeg tager til byen i morgen for at købe læretyggegummi eller elefantsnot eller hvad man kalder det! så jeg kan få hængt nogle flere billeder og ting op.

Jeg havde vagt i dag efter middagen - sammen med Ell. Det var bare så nederen. Han kom rigtig meget forsent, og jeg var lidt pissed på ham allerede der, fordi han altid komme slaskende, når jeg er halvt færdig, og så gør han heller aldrig en indsats!

Jeg sagde ikke noget til ham, og jeg kunne mærke på ham, at han frygtelig gerne ville kommunikerer med mig. Det var både ret morsomt at se hvor håbløs han er, men også ret ubehageligt, at han slet ikke aner, hvad han kan sige til mig! Wow!

Til sidst begyndte han bare at stønne klagende, og jeg spurgte ham hvad der nu var i vejen.

Jamen det hele var bare noget lort, og han havde ikke lyst til at gå på skolen mere og alle dishede ham.. blah blah blah!

Engang kunne jeg snakke med ham og vigtigst af alt, jeg kunne grine med! Han fik mig til at grine, og det var altid helt naturligt for os at lave sjov med hinanden.
Men siden jeg har sat vores 'forhold' på pause, så er det hele dødt. Vi har det ikke sjovt sammen mere, og han kan ikke finde på andet at sige til mig end sit evige brok.
Han er altid deprimeret, og han klynker altid til mig.

Jeg gider ikke høre på det.

Jeg endte med at give ham et kram da rengøringen var færdig, og så er han ellers kommet ind på mit værelse med jævne mellemrum i løbet af hele dagen.

Jeg siger ikke noget til ham, for jeg vil gerne have, at han starter en positiv samtale med mig, men det sker bare ikke.
Man kan se at han sidder og tænker for at finde på noget at sige, og når det så ikke lykkes for ham, så klynker han.

Jeg gad ikke engang spørge hvad der var galt tilsidst. Det kunne ikke rage mig mindre!

Hvis det er så fucking svært for ham at sige noget til mig, hvorfor i guds navn, vil han så have et forhold til mig?

Sad har også været oppe og hilse på to gange i dagens løb. Selvom hendes intention kun er at sige hej, se hvordan det er og gå igen, så ender vi altid med at sidde og snakke i mindst en time.
Jeg er så glad for den pige, men vi snakker alt for meget om problemer. Om andres problemer og vores egne problemer. Hun har været igennem meget blandt andet et incest overgreb, og der er rigtig meget at snakke om, men helt ærligt?

Kald mig naiv eller hvad du vil, men jeg gider ikke kun snakke om verdens problemer. Hvad sker der for folk lige for tiden! Det er fint at de stoler på mig, og at de ved, at jeg er god at snakke med, men jeg er altså ikke psykolog eller en evig tilhørende til dine skodproblemer og dit ynk.

Jeg vil gerne se på den positive side af livet, og Sad er kommet sig over det overgreb, det behøves ikke at bearbejdes mere.

Jeg er så træt af problemer, at jeg ikke engang gider løse dem for folk mere, hvilket jeg ellers er rigig god til!

Dj og Sisse var også heroppe. Det var et skræmmende besøg, jeg var midt i noget, så jeg var klar til at hoppe ind i en samtale de skabte, men jeg kunne ikke lige overskue også at starte en samtale...
Der skete ingenting. De sad bare og stenede på mig, loftet og tomt ud i luften.

Hvorfor ved folk slet ikke hvad de skal sige, når jeg ikke putter ordet i munden på dem?

Det er kun Sad og Pjok af mine venner der snakker mere end mig - eller måske kun lige så meget. Resten kan blive helt sindssygt stille..!

Men jeg må hellere ligge mig til at sove nu, jeg er overhovedet ikke træt, men jeg er fornuftig nok til at prøve at sove. Jeg skal op og i skole i morgen, og jeg skal endda have psykologi. Bagefter skal jeg sørme til byen med Sisse og Krølle, så jeg har bare at være frisk!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Miskommunikation med alle! er publiceret 02/05-2007 00:33 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.