Efter en lang og besværlig gang ned ad bakke, så føler jeg endelig, at jeg er vendt om igen, og endnu engang i mit 17-årige liv er på vej op ad bakken.

For nogle uger siden havde jeg intet at lave nytårsaften, jeg frygtede, at jeg ville ende med at sidde alene sammen med min mor. . .
Nu har jeg forhørt mig lidt rundt omkring, og pludselig er jeg blevet inviteret til alt for meget! Det er ligesom om, at jeg skal gøre folk opmærksomme på, at jeg er hjemme, hvis jeg vil inviteres til noget.

Jeg synes, at det er rigtig svært at sige: \'Hey, hvad skal du på lørdag? Nå ja ok, fest.. Hvem holder den? Nå! Tror du så ikke, at jeg kan komme med!?\'
Det er så svært at skulle bede om at komme med til fest. Jeg ved godt, at folk rent faktisk glemmer at jeg endelig hjemme, for det er første gang i 1½ år...
Dengang jeg boede herhjemme fandtes der ikke noget mere irriterende end folk, der troede, at de skulle med til fest, når de slet ikke skulle... Jeg håber ikke, at jeg er blevet totalt outsider, men det jeg jo ikke, for jeg \'får lov\' til at komme med, hvis jeg spørger.

Da jeg var på vej i bad igår blev min hoveddør pludselig låst nedenunder, jeg fik lidt af chok, men det viste sig, at det bare var min mormor og morfar, der synes, at de er berettiget til at vade ind i vores låste hus når som helst!
De skulle til lægen og bagefter ville de have mig med i centeret, jeg tvang lidt mig selv til at sige ja, for jeg kunne jo ikke være bekendt at sige nej.

Jeg har seriøst haft rigtig svært ved at rende rundt og købe julegaver med min mor. Jeg hader når folk ser mig sammen med min mor, jeg føler mig som en venneløs taber.
Det viser mig bare, at min selvtillid ikke er, hvad den har været, engang var fuldkommen ligeglad med at blive set på gaden...

Det var ikke så svært at gå rundt med min mormor og morfar, jeg ved sgu ikke helt hvorfor, det var nemmere, måske fordi de godt ved at de er gamle, hvor i mod min mor ikke fatter, at hun ikke er veninde med mine venner. Suk..
Jeg gad ikke rigtig købe noget, for det første fordi jeg ikke direkte mangler noget, og for det andet fordi det snart kommer på januar udsalg, og for tredje fordi min mormor og morfar ikke lige forstår, at man skal kigge for at finde det rett, stå i kø til prøverummet og stå i kø til kassen - de tror, at man kan købe en bluse på 3 minutter. Det er jo umuligt!

Jeg skændes konstant med min mor, fordi hun udfordre mig til at gøre ting, som jeg bare ikke har selvtilliden til at gøre. Det er så hårdt at være mig og min mor sammen lige for tiden, og jeg kan slet ikke overskue, at det snart bliver juleaften og tiden mellem jul og nytår - fuck!