Kære dagbog :) :) Det regnede igår..lige da jeg var på vej til arbejde. Det regnede så meget, at mine bukser var gennemblødte. Da var det heldigt at jeg havde min mobil telefon...for så vidste jeg, at jeg kunne ringe hjem til mine forældre...og spørge om de ikke kunne hente mig et par tørre bukser..(jeg ved de altid er villige til at hjælpe mig) normalt er jeg ikke den der ringer hjem, for at få dem til at gøre noget for mig...men mine bukser var simpelthen så våde at de kunne vrides.

så jeg gjorde det kun fordi, risikoen for at blive syg,..var tilstede, hvis jeg skulle gå hele aftenen med de par bukser...den gamle sagde det da jeg gik ind ad døren..."de bukser kan du sku ikke gå rundt i" så tænkte jeg næææ han er sku ret.

---------------------------------
en sød pige skrev til mig igår, et andet sted..at hun havde set på mig, og hun ville ønske at jeg fandt lykken.. nok fordi jeg har skrevet, at man ikke kan være lykkelig hele tiden...

nå men dagene er korte og jeg kunne fortælle så meget. Men intet ændre alligevel noget. Men jeg er sku glad, for nogle af de oplevelser jeg har fortiden.

Mvh
Kenny Raun - The Jester