Næsten en måned er gået siden jeg sidst har skrevet her i dagbogen – og hold da op for en måned, det har været..!

Jeg har stadig ikke fået netforbindelse i mit nye hjem. Det har godt nok drillet helt utroligt at få det til at fungere, men nu er der udsigter til, at det skulle kunne lade sig gøre fra ca. 1. marts, så jeg krydser fingre og håber det bedste.
Heldigvis kan jeg bruge nettet her fra mit arbejde, men det er jo ikke helt den samme ro, som når man sidder hos sig selv i en aftentime…. Hmmmm, gad vide hvor mange mails der mon ligger til mig, når jeg får åbnet vildrosens mailbox igen ???

Og hvad er der så sket i hele den måned, hvor jeg ikke har fået noget skrevet her…???
Ja, vi har da fået en del lavet ved huset, men er slet ikke færdige – Rom blev ikke bygget på én dag, og det gør mit hus bestemt heller ikke.! Mit behandlerrum er færdigt, og jeg har da taget mod klienter i de sidste 3 uger ca. og min stue er til at opholde sig i. Jeg mangler gardiner endnu, men har købt stoffet og har planer om, at næste weekend kan blive brugt ved symaskinen. I øjeblikket er mit køkkengulv taget under kærlig behandling af Peter, og med lidt maling på væggene der, bliver det også snart et hyggeligt rum…

Peter holder ferie i denne uge fra arbejdet, så vi har tilbragt dagene sammen lige siden i fredags, hvor jeg tog med toget op til ham. Lørdag besøgte vi hans søster og hendes familie og søndag spiste vi frokost hos hans forældre og besøgte lidt senere AG. Hun har det heldigvis rimeligt godt lige for tiden, så det var en rigtig, rigtig god oplevelse at se hende igen. Derefter kørte vi så herned til mig, og jeg må sige at jeg bare nyder det, når vi har en hverdag sammen – hmmm jeg er jo også nødt til at ”udnytte” ham lidt sådan håndværksmæssigt nu, inden han overtager sit eget nykøbte hus til 1. april…)))) Det er et skønt fritidshus, Peter har købt, beliggende inde midt i skoven i den smukkeste natur – jeg glæder mig rigtig meget til at nyde friheden hos ham der.

Det er rart, at næsten alting falder til ro lidt efter lidt i den tilværelse, jeg har nu. Jeg har det rimeligt godt med min ex-mand. Vi kører sammen til og fra arbejdet, når det lige passer sig, og det er jeg jo glad for, da jeg ikke har råd til at investere i en bil selv lige nu. Eneste minus ved ham lige pt er, at han bliver ved med at ”forære” mig flyttekasser med ting og sager han finder af mit på min gamle adresse.. Han gør det jo nok dels for at få ryddet op efter mig og dels for at være flink og lade mig sortere i tingene inden de evt. kasseres og smides væk – men for pokker da, hvor jeg irriteres hver eneste gang han dukker op med en ny portion kasser. Jeg ved jo godt at det er noget inden i mig, der ikke rigtig gider at konfronteres med mit eget rod gennem tiderne, men jeg oplever jo også at fornemmelsen er ret god hver gang, det lykkes mig at komme gennem bare en enkelt kasse…

Vores datter på 15 flyver frem og tilbage mellem os, som hun har lyst til, uanset om Peter er hos mig eller ej, og det er jeg utrolig glad for. Jeg synes, vi har det godt sammen i mit lille hus – selv opvasken nyder vi at hygge os over sammen. Når jeg kommer hjem fra arbejdet, er hun som regel kommet først og har både lavet kaffe og tændt op i træfyret, så jeg modtages af en dejlig glad pige.
Mine store piger har det noget sværere med de ændringer, der er sket. Ingen af dem vil endnu mødes med Peter, en enkelt af dem har endog meddelt, at jeg ikke er en del af hendes liv for tiden… Det kan være lidt hårdt, hvis jeg tænker for dybt over det, men jeg er jo også nødt til at sige, at pigerne selv må arbejde med de tanker og følelser de har omkring det hele. Jeg er her hvis og når de har brug for mig, og de er velkomne til hver en tid, andet kan jeg næsten ikke sige eller gøre, jeg vil ikke presse dem til noget, de ikke selv har lyst til – de må tage den tid, der skal til for dem til at acceptere mig og det liv jeg har i dag .

Jeg vil videre med min arbejdsdag nu…… ønsker alle en rigtig dejlig dag

Kærligst
Wildrose