Vi skriver i dag fredag d. 28. marts og jeg har det skidt.

Tog ud for at gøre rent, spurgte soldaten i onsdags, om jeg måtte køre med tilbage til Kolding i dag, hvis han skulle på arbejde. Han ringede så klokken tyve over et, og mente at der var en sandsynlighed for at de fik før fri. Var ikke færdig med rengøring, så lidt pludselig fik jeg meget travlt. Skulle også nå at tage min tjans af indlukningsvagten - dvs. ordne foder og give halm. Blev klaret i lyntempo, op på jernhesten igen, og retur hjem til badet.

Blev samlet lidt over tre, så havde knap behøvet at skynde mig så meget som jeg havde antaget. Næste stop hans hus i Kolding. Han ville gerne med over i centeret, og tulle rundt.. Respekt.. Først skulle han dog lige sove en times tid, og i bad.. Nussede ham lidt i håret, bare for hyggens skyld.. Han faldt i søvn sådan.. Troede jeg kunne holde op - men da jeg fjernede hånden, begyndte manden at snorke.. Så jeg måtte pænt nusse videre.. thi hi..!! Prøvede at vække ham efter en halv time, uden held.. Så efter en hel prøvede jeg igen, denne gang med mere succes.. Han hoppede i bad og vi kørte over i centeret for at spise. Og købe hovrenser. Og kigge. Er nok ikke helt så modig som jeg burde være, ville gerne have kigget lidt på undertøj (ikke fordi jeg har penge - men alligevel).. Så nøjedes med at gå langsomt forbi vinduerne..

Vi mødte to han havde været til fest med sidste weekend.. Sjovt som vi render ind i alle mulige når jeg er med ham? Så stod pænt og ventede på at han fik snakket færdig.. Ingen præsentationer eller noget, var der bare..

Vi hyggede - diskuterede om de der hundekiks mon smagte godt?

Tilbage til sofaen.. Begyndte at få lidt vejrtrækningsproblemer, kender mine symptomer, men håbede så inderligt det ville holde op.. Det gjorde det bare ikke, og det endte med at han så helt forkert ud i hovedet, da jeg gjorde et intenst forsøg på at hoste mine lunger op.. Hele forløbet uafbrudt i tyve min.. Det gør ondt a H til, men lægerne kan ikke finde noget.. Heller ikke selvom jeg påstår at kunne smage blod.. Bliver astmatestet til at have super lungefunktion, eliteformen fra tidligere, sidder stadig i min krop.. Er lige kommet hjem, efter at have været svimmel siden balladen startede ca. klokken seks.. Smerten er sviende - og sidder lige i svælget, hvor luften hele tiden passerer for at komme enten ind eller ud.. Det skærer og gør nas.. Plejer at være alene når jeg får min anfald, og så blir' der tudet.. Men "jeg er jo sej", så jeg skal ikke tude foran ham, no way!!

Han spurgte om jeg var okay? Det var lidt svært at svare for hoste, men da der endelig kom en pause i hakkeriet, kunne jeg fortælle hvad lægerne havde sagt.. Han gav mig et knus..

Mens han havde sovet, var der kommet et ubesvaret opkald på telefonen, fra den kammerat han skulle besøge i aften. Og i går var der løbet en sms ind fra et nummer han ikke kendte - noget med et hej og at det var længe siden.. Om jeg kendte nummeret? Det var Tøsen.. Ham og hende kunne godt risikere at ende med at være "noget for hinanden" hvis ikke hun havde kæreste på.. Tror jeg.. Og alligevel - for han er jo "sammen med mig" ? Og han har ikke spurgt til hende, og han har heller ikke ville have hendes nr..? Men alligevel.. Hun må ikke stjæle ham fra mig.. Æv altså, det må hun bare ikke, for han er min!! Hun må ikke ytre sin hjertesorg om sin småutro kæreste til ham, for at han kan få ondt af hende og falde for hende?? Tuder lidt på forhånd, selvom jeg godt ved det er noget fis.. Tuderiet skyldes heller ikke at han muligvis skulle "skifte lejr", men at det her hoste gør så pokkers ondt..

Blev sat af på banegården, da han kørte ud til sin kammerat. Ventede halvanden time på bussen. Fint nok, fik gået lidt rundt i Kolding, turde ikke sætte mig ned, af frygt for at falde i søvn og sove fra det hele..

Men kom hjem, og her er jeg så nu.. Skriver ikke godnat til ham, for jeg er ikke hans kæreste, og han burde ikke bekymre sig om mig, -selvom det da er pænt af ham..

Jeg er sur, ked af det, og bange.. Det gør så ondt, og jeg kan igen smage den der sødlige jernsmag, der ofte karakteriserer blod.. Har hostet ud i en hvid serviet, men der er ingenting at se.. What is happening with my body? I don't understand..

Må hellere gå i seng, skal op før fanden får sutsko på i morgen, og gøre klar til stævne..

Snøft.. Vræl.. Nogle gange skræmmer det mig lidt, at være alene.. Men det er heldigvis sjældent.. Overvejede at skrive og spørge om jeg ikke måtte sove hos ham, og tage med tilbage i morgen tidlig i stedet, men min stolthed forbød mig det.. Næste gang æder jeg den stolthed!!!

Take care!!

F