Sårbar efter arbejde.

Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
8 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Skagen
Peter
10 år siden
Surkål
Vina Frank (...
4 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
10 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
11 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
2 måneder siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
9 år siden
Dagen i dag
Salomon
9 år siden
1-09
Halina Abram...
6 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
11 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
16 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
4 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
9 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
9 år siden
Op på den hest!
Bastian
11 år siden
Uha, jeg har slet ikke tid til at sidde her i dag. Jeg har 1000 ting at gøre, inden vi får besøg i morgen. Et besøg, som jeg glæder mig vildt meget til. Et besøg, som gerne skulle få mig til at glemme dagens problem. Det kommer besøget også til, for når jeg først har fået luft her, bliver der lagt låg på til mandag morgen.

Jeg er træt og ked og led. Arbejdsglæden er forsvundet – i hvert fald i skrivende stunde. Mit store problem er min arbejdsplads. Jeg har løjet for mig selv. Jeg er slet ikke så sikker på, at jeg er så glad for mit fleksjob der, som jeg har udgivet mig for at være. Jeg kan slet ikke finde mine ben. Jeg har svært ved at være i en hel anden rolle, end dengang hvor jeg var en kompetent plejehjemsassistent. Nu er jeg køkkenmedarbejder – laver morgenmad, vasker op og skræller kartofler. Som om der skulle være noget i vejen med det. Nej, det er der absolut ikke. Det vil jeg gerne og jeg ved, at kollegaerne er glade for at blive fri for det. Det er bare det, at jeg føler mig så ensom og forladt – især når jeg er der sammen med to kollegaer. De behandler mig som luft. De taler ikke med mig. De giver ”beskidte” svar. De fortæller mig ikke, hvad der er sket, men er meget åbne, når en sygemeldt kollega kommer på besøg. Så sidder jeg godt nok med en mærkelig følelse.

Jeg har tænkt meget efter at jeg kom hjem i dag. Der er tre muligheder. Enten at blive på stedet og håbe, at situationen bliver bedre Eller at tale med min øverste leder om, at få fleksjob på et mindre center, som hun også skal være ansvarlig leder af. For det tredje at søge min pension. De timer, som jeg bruger derinde på at vaske op og skrælle kartofler, kan jeg godt bruge på noget mere fornuftigt herhjemme. Uha, hvor lyder jeg utaknemlig, men lige nu i dette sekund skal jeg ikke kun kæmpe med min sygdom, men også for mit selvværd, der arbejdsmæssigt ligger langt under gulvbrædderne.

Jeg må videre. Det er nok lige i nuet – i dette øjeblik, at det er værst. Jeg har jo vidst, at SÅDAN er det, men i dag blev jeg konfronteret med det og har fået min arbejdsduelighed – eller mangel på samme – op i lyset. Det gør mig sårbar. Når jeg har sovet på det, er det måske også blevet lysere igen. På onsdag har vi personalemøde, hvor jeg vil tage mine problemer op med kollegaerne – det er jo faktisk kun de to, som jeg har nævnt, der er værst. Jeg er træt af, at jeg så nemt kommer til at tude, så jeg vil købe en kæmpeæske Kleenex at tage med og stille foran mig på bordet og så vil jeg fortælle kollegaerne, at jeg har taget dem med i tilfælde af, at jeg tuder. Måske kan jeg så holde mig.

Nu gider jeg ikke tænke mere på det. Måske er det bare mig, der er for nærtagende.

Kærlig hilsen Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Sårbar efter arbejde. er publiceret 21/05-2004 13:50 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.