Første del

Opgavebeskrivelse

Øvelsen går ud på at skrive første del af en kort historie, som er opdelt i to skriveøvelser. Du skal dermed allerede nu tænke over en eventuel overordnet handling, som først afsluttes i næste skriveøvelse "Sidste del". Læg vægt på at få delt historien på et oplagt sted i handlingens forløb. Du bestemmer helt selv handlingen i historien, men den skal inkludere en hovedperson. Det er oplagt eventuelt at benytte en såkaldt cliffhanger i "Første del", for at fastholde læserens opmærksomhed.

Han greb ud efter min krop, og omfavnede mig. Jeg kunne mærke hans duft i min hals, en sødlig duft, som jeg elskede så inderligt. Hans kinder var ru efter de daggamle skægstubbe. De kradsede på mine bløde kinder, og gjorde mig lettere ophidset. Jeg lod forsigtigt kjolen falde ned mod gulvet. Hans øjne gled ned over mit bryst, og lod læberne lukke sig om den ene svulmende brystvorte. Jeg gispede og… vækkeurets monotone lyd vækkede mig, og efterlod mig lettere deprimeret. Jeg rejste mig, og kiggede på den nøgne ryg i spejlet. Den unge geisha og dragen kiggede bebrejdende på mig fra min ryg. Der havde de siddet de sidste 5 år. Jeg lod det ildrøde hår falde ned, så de ikke kunne se på mig. I stedet iagttog jeg min krop forfra og studerede alle mine tatoveringer, som hver havde deres egen særlig historie og betydning for mig. Badeværelset kaldte på mig, og bad mig falde tilbage i rutinen i stedet for at studere mig selv. Badekaret stod på sine løvefødder og spandt så besynderligt da jeg sank mig selv ned i det dampende varme vand. Mine hænde hvilede på karrets kant, og jeg kærtegnede enhver duft med min næse. Jeg følte en trang til at røre ved mig selv, men jeg havde en aftale så jeg måtte gemme lysten.
Klokkens visere halsede af sted, og jeg måtte løbe for at nå toget.
En sjælden solstråle ramte en bekendt kvinde i den voksende menneskemængde. Hun havde kurs direkte imod mig og smed sine tynde arme omkring mig.
”Hej Anna.”
”Hej Line” sagde jeg smilende og nød hendes varme omfavnelse.
”Nej nu skal du høre, Anna.” Sagde hun med en utæmmelig iver i stemmen, som skræmte mig. ”Vi har lige fået en ny ansat på mit arbejde. Han er høj og med dybe brune øjne. Han har tatovering og en lille ring i næsen, just the way you like it. Skal jeg ikke arrangere en date?" spurgte Line og smilede tiggende. Jeg kunne godt se på hende, at jeg ikke slap uanset, hvad jeg svarede.
”Line altså, jeg kan altså godt selv finde en mand.” svarede jeg hende, men med en hvis nysgerrighed til den unge mand.
”Kom nu, Anna. Ham her er perfekt, og helt igennem en Anna type.”
”Hvad er en Anna type?” spurgte jeg, men med en ide om svaret.
”Jo det er sådan en med tatoveringer og piercinger, gerne en af de typer med en guitar på ryggen. Anna, vil du ikke godt mødes med ham her, han er perfekt.” tiggede og bad hun.
”Har du overhovedet spurgt ham, om han vil på blind date med mig”
”Anna det skal du ikke bekymre dig om”

Skriv kommentar

Besvarelsen Mødet er publiceret 23/11-2009 15:32 af Michelle Marie Bruun Baadsgaard (madpapir) under skriveøvelsen Første del.
Version 1 - 23/11-2009 15:32
Besvarelsen er på 451 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Ja, den vil man jo nok gerne læse lidt mere af, tror jeg.
Du formår at skabe en god cliffhanger, for man bliver jo nysgerrig med den fyr.

"Da jeg sank mig selv ned..." Er der ikke noget der hedder. "Da jeg sænkede.."

Der er nogle småting i teksten, men det finder du nok selv, hvis du læser den igennem igen, men jeg regner med at læse 2'eren.
14 år siden
14 år siden
#2 Carsten Breuning (carstenb)
Jeg er enig med Mikala. Der er nogle småting hist og pist - men du har formået at skabe en stemning og jeg læser nok også fortsættelsen. Vedr.: tatoveringerne - har du lige læst lidt stig larsen?
14 år siden
14 år siden
#3 Lise Andreasen (anemone42)
Jeg synes din fortællestil og dit sprog er helt fantastisk! Men selvfølgelig er der altid et par småting.

"og gjorde mig lettere ophidset". Det fremgår af alt det andet, at det er det der foregår, så måske i stedet "fik mig til at trække vejret hurtigere".

"Jeg lod det ildrøde hår falde ned": tænker jeg på mit eget hår som ildrødt?

"en hvis nysgerrighed", det staves "vis".

En blid afslutning. Selvfølgelig er jeg lidt spændt på fortsættelsen, men jeg sidder ikke helt ude på kanten af sædet. Men sådan kan det jo også være.
14 år siden
14 år siden
#4 Michael F. Pedersen (sketch_U)
En historie som jeg afgjort vil læse færdig, når sidste del kommer.

Din Cliffhanger er ikke af den vilde neglebidende type, og de småfejl der findes i teksten er der vist ingen grund til at jeg gentager. ;o)

3/5 stjerner

Michael
14 år siden
14 år siden
#5 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Du opfylder skriveøvelsen vedr. HP. Pigen er fint beskrevet og meget synlig. Den overordnede handling er måske ikke så markant og synlig før man støder på sætningen ... men jeg havde en aftale ... (her får du lagt et ubesvaret hint, som tilfører noget overordnet. Bravo.)
Din cliffhanger er ikke særlig fængende. Scenariet virker forudsigeligt med meget få muligheder (succes eller fiasko), men du kan jo heldigvis overraske i 2. del.
Sprogligt bruger du mange beskrivende tillægsord, så læserens hjerne kommer ikke på overarbejde. Lidt mindre tell og mere show ville gøre underværker. Nogle af de sætninger bliver også unødvendigt uddybende, som denne ... tatoveringer, som havde deres egen særlige historie og betydning for mig ... du kan nøjes med et af de 2 substantiver.
Der er også en del slåfejl.
Emnet er jo altid aktuelt og meget brugt, så det gør det nok også lidt svært at imponere læserne på den baggrund.
14 år siden