Jeg vidste ikke, hvor lang tid jeg havde siddet på bænken og stirret på den samme tot græs. Til sidst sukkede jeg højlydt. Min varme ånde kom ud som en hvid damp sky. Han var forsinket.. Igen! Jeg rystede på hovedet og rejse mig, men så.. ”Heey!” Jeg vendte hovedet ved den bekendte stemme. Jeg sendte skikkelsen et hurtigt smil, måske en smule modvilligt.
”Hej skat,” hilste han og gav mig et hurtigt kram. Jeg gengældte det ikke, men trådte i stedet for et skridt tilbage.
”Mike, du kom for sent?” Han sendte mig bare et irriteret blik og sukkede.
”Sorry, jeg mødte Mikkel på vejen her over.. Vi faldt bare lidt i snak..” Hans stemme rystede en smule men kiggede så ned på mig smilende. Løgn, vidste jeg. Han hev mig hurtigt indtil sig og kyssede mig langsomt. Efter kort tid frigjorde jeg mig.
”Hvad lavede du så i aftes? Du svarede ikke mine opkald,” tilføjede jeg svagt. I et kort øjeblik forsvandt hans smil, men det gled hurtig på plads igen.
”Min mobil var løbet tør for strøm. Jeg hang bare ud derhjemme,” svarede han hurtigt og undveg mit blik. Jeg fnøs bare ad ham. Hans mobil var ikke løbet tør for strøm. Hvorfor lyve for mig? Jeg tilføjede et hurtigt og bredt smil.
”Nu var du vel ikke sammen med Emilia?” Jeg prøvede at smågrine og blive ved med at smile. Jeg tænkte på den søde lille pige med de gyldne lokker og skiftende smag i fyre. Hun var vild med Mike, det vidste jeg, men det havde ikke irriteret mig. Sidste uge var den Henrik og næste ville det nok være Erik. Dog behøvede han ikke vide, at jeg mente spørgsmålet alvorligt.
”Selvfølgelig ikke, søde. Du er da min eneste pige,” svarede han grinende og tilføjede hurtigt: ”Jeg elsker dig jo, Freja..”
Mit smil forsvandt som dug for solen. Tårnene væltede frem. Han løj! Det skar i mit hjerte at se den perfekte mund lyve for mig. Han burde kende mig bedre. Vidste han ikke, at jeg kunne se lige igennem hans løgne?
”Mike..” ordet kom ud med en grødet stemme. Gråden sad helt nede i halsen. Man skal igennem mange svære valg igennem livet. Hvor ville jeg dog ønske dette var en af dem.
”Det er slut..” Han stod og så overrasket på mig ude af stand til at danne ord. Jeg skulle lige til at vende mig om og gå, da smerten forsvandt et øjeblik. Raseriet væltede frem.
”Hyg dig med Emilia, pusser!” Stakkels pige, men hun ville hurtig blive træt af ham.