Der lå hun, med armene ud til siden og bogen slået op.
Hun var faldet i søvn på den vinrøde sofa midt i læsningen.
Titlen på bogen kunne kun anes, da den ene arm hvilede henover forsiden; det var noget med børns udvikling.
De blomstrede gardiner svajede ganske lidt på grund af brisen brisen fra haven, og der blæste en sødlig duft af blomster ind i stuen.
Lånerkortet havde hun brugt som bogmærke, det var blæst ned og lå på plankegulvet i stuen :
Merethe Elisabeth Andersen, Bytoften..........
Hun så fredfyldt ud.
Brillerne sad skævt i panden på hende.
Ud af det ene næsebor anedes en blodsdråbe.
Blodsdråben lignede en rubin der glimtede i solen.
Selv om det blæste havde hun åbnet vinduet helt - det gjorde hun for ikke at føle sig indespærret.
Det føltes godt med vinduet åbent ud til friheden og væk fra tilværelsen som stedmor og fru Andersen.
Hun var 36 år lige som Kjeld og de havde været gift i 3 måneder.
Så var der Anna og Mathilde; Kjelds døtre.
Kjeld havde været gift i 12 , da Minna døde af brystcancer.

Merethe var lige kommet hjem fra det lokale biblioteket, der lå smukt omgivet af bøgetræer. Alt er så smukt her i nabolaget , tænkte Merethe.
Hun havde lagt en bog på sofabordet.
Næsen dryppede, der faldt en blodsdråbe ned på hendes ene knæ, som hun tørrede af med hånden.
Var hun egnet til dette liv ?
Hun ville afslutte sit tidlige liv, hvilket havde afstedkommet et kæmpe skænderi og en blodnæse.
Hun lagde sig udmattet på den vinrøde sofa og begyndte at læse.
Hun kunne ikke koncentrere sig, det hele var så uvant for hende; to steddøtre der var i skole.
Kjeld der var på arbejde og hun selv henslængt i en dyr sofa i en stue med blomstrede gardiner, en stue i et hus med tegltag og i to etager i et kvarter som hun tidligere kun var kørt igennem , når hun skulle på Bakken og more sig.
Hun havde hovedpine, gik i køkkenet, og slugte en pille med lidt vand, gik tilbage i stuen og lagde sig på den vinrøde sofa.
Hun faldt i søvn midt i sin nye tilværelse.
Hoveddøren gik op, hun havde glemt at låse den .
En mand gik ind i entreen , han havde et sammenbidt udtryk i ansigtet og knyttede hænder i mørkebrune læderhandsker.