Hun så ind i hans brune øjne, velvidende at dette var den mand, der fra det øjeblik han trådte ind i hendes liv, havde betydet alverden for hende. Hendes hjerte varmedes, når han sagde de tre små ord. Hendes indre blev tændt blot han kyssede hende dybt.
Hun elskede denne mand af hele hendes hjerte.
De tænkte ofte de samme tanker, sagde det selv samme som den anden blot lige havde tænkt på.
Sådan måtte det føles når man havde været sammen et helt liv?
Men det havde de ikke. Endnu. Men det skulle de. Det vidste hun. Og det vidste han. Hvorfor de vidste det? Jamen det gjorde de bare. Sådan noget ved man bare, tænkte hun ved sig selv.
Hun fulgte hans ansigtstræk, velvidende at hans øjne gjorde netop det samme ved hendes. Hans øjne føltes som et blidt kærtegn på hendes kind.
Han lænede sig ind over hende og gav hende et blidt kys, blot for at fortælle hende at han tænkte det samme som hende.
For dem, en kærlighed så ren, så blid, så ægte.
Den eneste ene mon? For hende, ja. Lige nu, ja.