Irak. Vi har netop befriet landet for et diktatur. På en lille ferie i Basra mødte jeg dig, forelskede mig i dig, var betaget af dig. Du fortalte mig det var gensidigt. Du skulle tilbage til hovedstaden, hvor du havde dit arbejde som sygeplejerske på et af de store hospitaler. I morgen mødes vi igen. Mit hjerte slår knuder af længsel efter dig. Selvom din familie kalder dig 'soldatertøs', er vi begge betagede af hinanden, ligeglade med deres fordømmelse, vil være sammen.
   Endelig sammen, du klemmer min hånd let, smiler til mig og berører blidt min kind med dine læber. Vi har begge fri, slentrer gennem de næsten mennesketomme gader, hvor mørket om lidt vil sænke sig. To minutter, så er vi ved det hotel hvor vi vil tilbringe vores første nat sammen. Tre dage med dig, vil sende mig i paradiset.
   Jeg tager dig blidt og kærligt i mine arme, kysser dig inderligt og holder dig fast ind til mig. Du sitrer svagt, jeg fornemmer et tilfreds og forelsket suk. Langsomt glider dine arme ned langs din side. Dit hoved falder bagover, du bliver slap.
   Jeg ser dine øjne, spørgende, forbavsede, så angste. Blodet pibler fra din tinding, du bliver slap, synker sammen foran mig.
   Jeg mærker ikke den smerte der flænger mit ansigt, river min hjerne i stykker, ser ikke glimtet fra våbnet der sendte os begge i døden. Hører ikke råbene:
   - Soldatertøs... Yankee go home.