Står der med ansigtet i dine hænder. Rystelserne fra din lille krop tyder på at du græder. Jeg kan sgu ikke rigtigt føle medlidenhed, du har sgu selv været udenom det, - sig dog noget for helvede! vræler hun. Ord er fattige i denne situation, så jeg tænder en krøllet prince. Lader hende stå alene i hendes elendighed uden nogen form for trøst og forståelse. Det har hun fået nok af fra min side. Den gang jeg pustede liv i hende da hun var misbruger.
   Var jeg måleskiven for hendes betændte nål? Skulle jeg udnyttes for den rare og empatiske person jeg er? Efter alle disse år burde jeg vide, at min fars filosofi om næstekærlighed var en gang pis.
   Men hun er bestemt ikke det eneste udnyttende, dræbende, egocentriske individ. Man behøver bare at kigge ud af vinduet, for der er snart ikke andet end sådan noget rakkerpak.
   - Jeg gør det aldrig igen! Bliv hos mig ellers kan jeg ikke klare det... jeg lover at forbedre mig. Hun får intet svar, for hun har løjet så meget overfor mig, at selv en døende ikke ville kunne tilgive hende.
   Jeg vil da indrømme hendes liv har været noget lort, men ligefrem gøre det til en livsstil har hun selv valgt. For fanden ryge tjald fra du står op til du falder om. Ja og du skal slet ikke begynde på den der med at du har en dårlig barndom. Du havde det fandme bedre end så mange andre.
   Tag et seriøst kig på dig selv, sådan som du lægger der på gulvet som et pattebarn. Tænk at mennesket blev skabt i god mening, man skulle tro at Lucifer havde haft en finger med i spillet.
   Stop den jamren din hysteriske kælling, jeg er færdig med dig. Nu er det op til dig selv om du vil blomstre eller visne.
   Hun farer op, tager biblen og kaster den mod et lille spejl i entreen.
   Jeg ryster på hovedet og asker smøgen. Nagle hullerne i mine hænder begynder at bløde igen. Går gennem stuen, ud i entreen og samler biblen op. Hold kæft hvor er jeg blevet taget i røven. At ofre mit liv på alt det her. Årh nu griner han igen. Brøler af latter. Men satan har også ret det her er sgu grinagtigt.