Gamle venner.
Det stikker i hjertet.
En samtale over nettet.

" Det er sgu løbet løbsk "

" på grund af bruddet med pigen? "

" Det var nok starten til det hele - den har jo været under vejs hele tiden "

Du skriver forstående, selvom du egentlig er helt uforstående overfor det.
En gammel ven tilbage fra folkeskolen. Han kom ikke helt ligeså smertefrit igennem teenage årene. Ikke at nogen af jer gjorde det, men han blev ramt hårdere end de fleste af jer.

" ..lige nu vælter jeg rundt i coke, sig det ik' til nogen, jeg prøver at blive clean "

han skriver hurtigt, og virker impulsiv, og du ved godt at han er skæv som bare fanden, men du kan ikke nænne ikke at svare på hans beskeder.
Hvorfor blev du så afhængig af det lort, og hvorfor kunne du aldrig slippe taget i det igen, eller hvorfor slap det aldrig taget i dig, min gamle ven?

Du lyver, og skriver at du tror på ham, at du tror på at denne gang skal han nok blive clean, at han kan følge behandlingen. Men du tror ikke på det ... Og det gør dig så inderligt ondt. Du har set billederne af ham. De sorte rande under øjnene, det trætte smil og hans krop der er svundet ind.

I siger farvel. Han har været glad for at du ville chatte med ham, og kalder dig for hans ven.
Du har det dårligt med dig selv. Dårligt over at du ikke tror på, at han nogensinde vil ændre sig, dårligt over at din kærester, der elsker dig højt ligger inde i sengen og venter på dig, dårligt over hvor underligt grusomt livet er for nogen, og så let for andre. Eller måske er det et spørgsmål om held, måske har du bare været heldig? Det lyder bedre i dine øre, fremfor at alting har været let. Du slukker for din computer,

" Jeg tror også at det holder, hvis du tror det "

" fedt godt jeg ik er den eneste der tror på det... "

Du græmmer dig over dig selv, og putter dig ind til din sovende kæreste. I morgen er det glemt.