Parkeringsplads


6 år siden 1 kommentar Digte

3Os, dem, vi og intet
At forsvinde, uden at have afsat sig spor. · At blive glemt. · Ingen ... [...]
Digte
6 år siden
1Parkeringsplads
En ensom gadelampe oplyser vore krakelerede parkeringsplads. · Sted... [...]
Digte
6 år siden
3Et arbejde
kraftig Desaturation · Faldende blodtryk. · Dyspnø · Efterfølgende Inge... [...]
Digte
7 år siden
7Det du ikke ønsker at forholde dig til
Gamle venner. · Det stikker i hjertet. · En samtale over nettet. · " De... [...]
Blandede tekster
7 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Thomas Sørensen (f. 1985)
En ensom gadelampe oplyser vore krakelerede parkeringsplads.

Stedet hvor vi rustede. Pladsen hvor sprækker i lakken blev skammeligt skjult af make-up, og dårlig syre.
Latterens ekko, var altid højt, og midt i rusen var man ofte i tvivl om ekkoet var en gengivelse af egen lykke, eller om den var rettet mod en selv.

Længslen og andre mareridt klasker imod den gule pære. Der er kun skyggerne tilbage at kigge på.
Tidligere venner uden øjne har aldrig formået at skifte ham. De står tilbage i mørket, som et trist memento af et ungdommeligt selv.

Slidte kroppe husende trætte sind. Virkeligheden fyldte for meget, og en enkelt mistede forstanden, en anden brød fri og en tredje står nu og kigger på de dansende skygger. Skyggerne af de drømme og forhåbninger man havde sig til livet.
Skønheden der blev stræbt så desperat efter. Det' transformeret til en ulidelig længsel efter noget andet. Nu et mareridt.

Vi der rustede fandt omsider komfort i sorgen. var det fordi vi opgav at leve fra start af?
Nu udgyder vore kroppe de tusinder af bekymringer, alle nederlagene, al smerten i skælvende host. Ekspektorat der kvælende klumper sig sammen i halsen.
Smøger, vores pause fra et helvede. Et helvede der nu har indhentet os.

Slanger, maskiner, hvidt lys, læger. Et hårdt liv, en hård død. Vi de rustende, der ikke giver op.
parkeringspladsen bærer vi som en tung frakke. Os der har arbejdet imod noget bedre, men aldrig formåede at komme videre.
Vi der dør af KOL, cancer, diabetes. Vi der på vores yderste stadig holder liv i en opbrugt krop. Vi de rustende der altid har danset med dæmoner.

Vi der altid vil se skyggerne danse fra et lys, vi altid har stræbt imod.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 17/07-2013 03:14 af Thomas Sørensen og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 288 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.