R ejsen vi en aften startede
E gentlig var vi alle nervøse og kejtede
J eg var på vores skib kaptejn
S å det var mig, der hurtigst savnede kajen
E n måneds tid vi var afsted
N ogen måtte jo give de andre besked

T o var døde og to var væk
I h sikke en redelighed på et dæk
L ang tid vi igen sejlede i ét væk

V i nåede da endelig til en Ende
E n lidt kedelig en, så vi begyndte at vende
R oligt vi videre sejlede
D a lykke til os bejlede
E n ny Ende vi nåede
N ogle frugter af træerne vi flåede
S å boede vi der, høstede og såede

E n dag ville Dan sejle tilbage
N ogle bagte til ham en kage
D an nåede tilbage til vores land
E gentlig er det derfor jeg savner den mand