Jeg har taget en venlige tur ved den sødest minder af mit liv.
Jeg ved at tidevand er kommer op, og
jeg har ikke mere tid tilbage.
Jeg ville at jeg kunne blive nær,
og du kunne være i mine arme
og at du aldrig skulle høre på mig: farvel.

Lyset er i alle steder, jeg kan huske træerne,
den luft, og dit lys væsen,
et maleri af alt at jeg har drømt om;
tiden den taget mig væk fra dig.

Jeg kan ikke skrige nok, vi kunne ikke se på tilbage
og smage tårer før at løs tegn af kærligheden at vi har følt.
Jeg ved at tidevand er kommer op, ville jeg at jeg ikke havde sagt farvel...

Uden ånde, jeg tænkt på alle scener
du og jeg, uden tid, og hele sted i lys og grøn,
varm omfavne, bare træerne, den luft, og den scene af os,
sammen, udelt,
ak!, ønsker jeg at tiden havde glemt os,
og "forlade" kunne være aldrig en dør til virkeligheden.