Det er hede, som i en ørken. Jeg står på det øverste dæk og jeg solbader ikke. Jeg kan ikke lide det. Jeg er hvid og forbliver bleg. Jeg står ved rælingen og ser tanketomt på, hvordan vandet spreder sig på færgens sider. Store måger, som gæs, flyver efter os i håbet om, at nogen vil smide brød op til dem. Men det er der ingen, der gør. Passagererne ligger eller sidder med fjæs vendt mod solen, og misser med øjnene.

- Kunne du tænke dig at blive min far?

Jeg drejer mit hoved. Ved siden af mig, ved mit højre ben står der en lille pige, hun er måske 5 år. Hun er ejer af en hvid, lang kjole og et lige så blegt ansigt som mit. På hendes hoved har hun en krans af markblomster.

- Kunne du ikke tænke dig at blive min far?
   - Tja, jeg kan da tænke lidt over det, men hvad får jeg så til gengæld?

- Jeg er god til at finde på eventyr. Jeg har ingen far, og der er heller ingen til at fortælle mig eventyr og derfor må jeg selv finde på eventyr, som jeg senere hen fortæller til mig selv, som godnathistorier. Hvordan skulle jeg ellers kunne falde i søvn. En af dem kan jeg fortælle dig lige med det samme. Må jeg godt?

- Det må du godt.

- For længe, længe siden, for så mange år siden, at man slet ikke kan nå at tælle dem i hele sit liv. Med mindre man har levet to gange. Ja, hvis man har levet to gange, så kunne man nå at tælle dem. Men altså, for længe, længe siden, var der en ung stjerne og en gammel stjerne, som elskede hinanden meget højt. En dag sagde den gamle stjerne til den unge, at nu er dens tid til at dø kommet. Den unge stjerne sagde til den gamle: 'Lad mig ikke blive alene tilbage'. Men den gamle stjerne skulle dø og lige meget, hvor meget den unge stjerne elskede den, så døde den gamle stjerne alligevel. Og når en stjerne dør, splintres den til mange, mange små ildkugler, som svæver rundt oppe i himlen.

Men da den unge stjerne ikke var i stand til at skille sig af med sin elskede gamle stjerne, forsøgte hun at få fat i ildkuglerne og beholde så mange af dem, som hun kunne formå. Det lykkedes for hende at få fat i ni af dem, og de begyndte at kredse rundt omkring hende. Kan du gætte hvem den forelskede stjerne var? Mhm?

Jo, den unge stjerne var vores Sol, og de ni ildkugler var planeterne, som efter flere millioner år forvandledes til at være fuldstændig kolde. Og de hedder: Merkur, Venus, Mars, Uranus, Jupiter, Saturn, Neptun og Pluto. Men det er ikke helt rigtigt, at de er små, som de ser ud. I virkeligheden er de såååååå store.

Solen elskede alle planeterne. Men der var en, som Solen elskede mest. De elskede i millioner af år og fik mange børn sammen, sten, træer, blomster, en kvinde. Kan du gætte hvilken planet det var?

Det var Jorden. Synes du ikke det er underligt, at der først skulle en stjerne dø, for at vi kunne blive født? Mhm?

Kunne Du lide mit eventyr?
   Kunne du tænke dig at blive min far?