Hver gang at jeg tage dine hænder imellem mine,
og tænker på loyaliteten af dit hjerte,
jeg hilser dagen med min egen anstanden,
og velsigner hvilen med et kys af godnat.

Den dårlig verden kunne skræk os nogle gange,
og en angst af skaden kunne tage mine sanser ud af tillid
men du stiller mig gennem dit åndedræt,
der er selvfølgelig fra din væsen med mig,
og jeg må være bange aldrig igen.

Dine øjne se mere end den sigt,
det er sjæller som du søger efter, der, i indeni af andre mennesker;
den ro af dit hjerte er den slut af min søger;
derfor, selv på egen hånd, jeg vil være aldrig alene, ikke mere.

Ikke desto mindre, hver gange da jeg tager dine hænder imellem mine,
og tænker på loyaliteten af dit hjerte,
jeg ved at denne verden er dårlig nok på grund af mennesker som bliver livet dårligt;
og jeg takker Gud for at have du væk fra denne skadelige følelser,
du er i et oversøisk og over liv.

Du er indeni mig, og på den samme måde du har mig selv i dit liv.
Og jeg takker for loyaliteten af dit hjerte.