Forårsfortælling - Danmark
Fuglene er ved at vågne, og det vrimler med dem overalt. De flyver fra gren til gren, hopper på vejen, kvidrer, synger og fløjter glad og lifligt foråret ind. Det er umuligt ikke at blive i godt humør. Ved Moesgaaard Strand (Århus) er solen lige stået op og spejler sig i de små, dovne bølger som en guldstribe hen over bugten. På vandet vugger nogle edderfugle og et par ænder, og på bundgarnspælene sidder skarvene og blunder.

Vi går en tur rundt i strandparken. Hver busk og træ er nærmest levende af småfugle, der er ved at vågne. De pipper, fløjter, kvidrer og synger hver med deres karakteristiske stemme, når den ene synger i øst, svarer den anden i vest. På den måde kommunikerer de med hinanden. Inde fra skoven mod Moesgaard giver en skovdue sit besyv med. Det bliver besvaret fra den nordlig ende af skoven. Så er der en spætte, der hakker i et træ. Det er et sandt eldorado af glade fuglestemmer. Nede fra stranden hører vi bølgernes sagte skvulpen.

Turen fortsætter rundt, og vi kommer op på en høj med vid udsigt. Her ser vi de første grupper af småfugle, der trækker nordpå. De følger kysten, så langt de kan, inden de flyver ud over havet for at komme til Sverige og Norge til deres ynglepladser. Andre slår sig ned her i landet.

Det er koldt at stå og se på fugletræk. Derfor går jeg en tur ned over den store plæne, over åen, langs stranden og op i skoven. Her er der god udsigt ud over vandet. I det fjerne kan jeg høre en brummen, og Cat-Link kommer splintrende ud af havnen med en hvid kølvandsstribe efter sig. Da jeg lader blikket glide horisonten rundt, kan jeg se, at langt ude sejler store skibe.

Skarven er ved at vågne og begynder at dykke efter fisk. Det ser sjovt ud, et plask i vandet og væk er den. Jeg følger den i kikkerten, men den dumme fugl kommer selvfølgelig ikke op i det område, hvor den er gået ned, og som jeg holder under observation med kikkerten.

Mens jeg har betragtet Skarven, er jeg blevet omringet af Krager og Skader. De spankulerer rundt i græsset, sidder på grenene eller flyver fra gren til gren. En stor busk et stykke derfra er fyldt med småfugle, der hopper rundt og indimellem kvidrer. Den er nærmest levende af fugle.

Jeg går ind i skoven, hvor skovbunden var helt hvid af Anemoner, men de har endnu ikke åbnet sig, det er for tidligt på dagen, og solen er ikke rigtigt begyndt at varme endnu. Ude på vandet padler en kajakroer. Jeg følger ham i kikkerten hen til pynten, hvor en fisker står og fisker, men han er ikke helt så heldig som Skarven.

På stranden begynder der at komme enkelte mennesker, som går en tidlig morgentur. Jeg vender tilbage til højen for at se rovfuglene trække ind over området. De kommer svævende højt oppe og siger ingenting, derfor skal man have øjnene med sig. Det bliver ikke til helt så meget som med småfuglene, men vi ser dog nogle.

Da jeg har stået et stykke tid og spejdet efter rovfugle, går jeg tilbage til skoven, og nu har solen fået så meget magt, at Anemonerne har åbnet sig og står som et hvidt tæppe, der dækker skovbunden. Mange små træer er allerede sprunget ud og andre på nippet til det. Jeg finder en lun plet, hvor jeg nyder solens varmende stråler, lytter til bølgernes klukken og fuglenes kvidren.