Da du stod der
med rødmende kinder
og blussende øjne
og kastede dit uransagelige blik
mod skjulte farer
mens du sparkede ublufærdigt
til mine skjulte længsler

Troede jeg først
det var mig
der bombede skygger mod din nethinde
fik dit hjerte til at slå
dine hænder til at knuges
dine fødder til at bevæge sig
i pulserende hjerteslag

Da jeg forsøgte at fange dit blik
for at holde det fast
i tusinde år
så du igennem mig
som var jeg den luft
vi begge delte
med tusinde andre

Da jeg fortvivlet og desorienteret
vendte mig om
så jeg ham komme
manden i dit liv
prinsen på den hvide hest
triumferende galpende
uomtvisteligt besiddende
arrogant smilende

Således var jeg vidne til
kærligheden triumf
på Højbro plads
når natten lukker mine øjne
ser jeg dig stadig stå
med rødmende kinder
og blussende øjne.