En dag uden det at vågne til smerte,
Men endnu en dag passer mig,
Jeg føler mig så ensom indeni,
Føler mig slet ikke stærk.

Er utrolig svag inden i,
Mærker ikke mine tårer,
Men de kan mærkes indeni,
Blot kommer de ikke frem.

Jeg har tabt livsgnisten,
Den der skulle sprede glæde,
Der hvor der findes håb,
Et sted hvor alle er glade.

Men jeg kan ikke finde det,
Det som om den er forsvundet,
Langt ind i det mørke,
Hvor jeg ikke kan finde ud.

Mine tanker kan ikke,
Hænge sammen mere,
De løber af med mig,
Jeg kan ikke tro det er sandt.

Hvorfor kan ingen se på mig,
At det er nu jeg har det skidt,
At livet er for svært for mig,
Det lykkedes ikke for mig.

Barnet i mig skriger på hjælp,
Kan ikke det med at blive voksen,
Jeg har forsøgt at tage ansvar,
Men igen gav det intet til mig.

Jeg tabte kampen igen for at,
Blive et vokset menneske,
Barnet ville være en del af mig,
Resten af mit liv med tryghed.

Måske en anden dag i en anden tid,
Jeg finder ud af ordet voksen,
Hvad det betyder at være det,
Jeg har ikke styr på det nu.

Barnet er for stærkt i mig til,
At tage det ansvar for livet,
Et vokset menneske skal tage,
Det Store ansvar i de voksnes verden.

Som ikke er nemt for et barn,
Den dag må komme til mig,
En dag ville jeg blive voksen,
Måske får det gode liv jeg søger.