Ung smuk som en svane,
Troede den kunne,
Flyde frit gennem vandet,
Men strømmen var for stærk.

Svanen kunne ikke komme,
Igennem den vilde strøm,
Over på den anden side,
Hvor det hele ville være godt.

Den kæmpede med sine,
Store kraftige vinger,
Men intet nyttet det,
stadig stod den uden håb.

Håbet forsvandt mere for,
Hverdag den måtte igennem,
Alt var blevet tomt inden i,
Svanen følte en dyb ensomhed.

T il en dag hvor lyset på,
Den anden side af strømmen,
Ikke var så stærke i mod den,
Men den flyd frit med strømmen.

Ingen var den smukke svane,
Ved at folde vingerne ud,
Give lov til at tro på,
At ensomhed ikke findes.

Men uanset hvor speciel,
Den svane inden i er,
Findes der et indre som,
Gøre den helt unik.

Selv om den er ensom,
Ville der altid være en,
Anden svane som ville,
Give den en hånd til livet.