Jeg har en drøm som gør,
Mere ondt inden i,
Fordi den måske aldrig bliver,
Til den virkelighed jeg ønsker.

På en fri bølge den glider frem,
Fører den mig frem hen over livet,
Men kun de gylden sten ser jeg blinke i vandet,
Det er det samme hele tiden.

Jeg ved man skal følge sit hjerte,
Lytte til sig selv hvad man,
Inderst ønsker af sit liv,
Hvad man ville her i livet.

Kunne jeg flyve så højt som en ørn,
Ville det hele være mere smerte frit,
Fordi jeg kunne være fri,
Får den fri dom jeg søger.

Flyve væk fra den usikkerhed,
Den der fylder inden i mig,
Min utryghed til verden der hvor,
Man skal finde tillid til andre mennesker.

Ved godt at en ørn kan være utryg,
Men den har overblik over verden,
Den har skarpt syn over livet,
Et øje som jeg gerne ville have.

Jeg har svært ved at finde det helt,
Rette overblik i verden sådan følelse det,
Uanset hvor meget de ønsker det inden i,
Verden er nu engang som vi har den.

Forsigtig jeg hverdag skal tage et skridt,
På mit livs vej frem til et bedre liv,
Som jeg engang med tiden for,
Et ønske der ville være stort at får.

Men ikke alle drømme bliver virkelig,
Men man kan have lov til at håbe,
Jeg ved at alle drømme kan svigte,
Om man ville være ved det eller ej.

For jeg er ikke født på jorden som,
En der skal leve op til alle de ting,
Andre ønsker af mig her i livet,
Drømme er det som gør os levende.

Det er med til at holde mig i gang,
Gøre ting i hverdagen som,
Om jeg altid forstår hvor tingende er,
Hænger sammen er mig uforståeligt.