Gennem nattens kulsorte pragt
Glider en sølvgrå skive
Som båret af en frisk brise
Mod dagen og døden

Og gennem nattens kulsorte pragt
Går jeg
Mens vinden leger i mit hår
Mod dagen og døden

Vi fødes til at dø
Og dør for at blive husket
Som bladene på træerne
Er vor liv kort
Og vi drages mod den sidste dag
Som en myg mod en flamme

I vor livs efterår
Mister vi grebet på det livgivende
Og daler mod jorden
(i uforudsigelige kurver)
For at dø
Og lever kun i dem der husker os

Af jord er du kommet
Til jord skal du blive
Og af jord vil du igen opstå
Igen og igen
Til vor moder når sit livs efterår
Og begraves i alderdommens sne

Hvis vor moder også kun lever for at blive husket
Så vil hun have levet forgæves