Når vindene blæser fra øst og fra vest
og grænserne vakler og viger,
da rider Django sin blakkede hest
op ad de stenede stier.

Når vindene suser fra syd og fra nord
Blir alle de regntunge sejl sat til,
de skyldfrie redder sig skyndsomt ombord:
den ensomme rytter ved nok hvad han vil.

Når vindene hvirvler fra vest og fra syd
og rygterne farer og fyger,
da hæver Django sit skarpslebne spyd
mod gudernes giftiggrå skyer.

Når vindene hvisker fra nord og fra øst
om alt det, som ingen kan værge sig mod,
oh, da er din uskyld en nytteløs trøst:
den frygtløse hævner har vejret dit blod.