Han sidder og glor i den tomme luft
hans hjerte venter på nogen
han ved ikke hvad han skal sige
han har alt i sit hjemland
nu har han intet
kun sine oplevelser fra krigen
hans hjerne kan ikke holde til mere
hans ungdom er blevet begravet
hvem ved hvor han skal begraves hen
når dødens båd forliser

En dansker kommer forbi ham
den fremmed der er væk i dette samfund
prøver at komme nærmere til danskeren
han vil jo lære sproget
han vil ikke føle sig døv
han vil ikke føle sig blind
han vil ikke føle sig forladt mellem væggene

Den fremmed forhaster sig ved at sige
"Jeg hedder Mustafa"
Han siger:
"Jeg hetter Mustafa"
"Hvordan går det?"

Danskeren kigger med
et skævt blik
et latterligt smil
hvad i al verden vil den fremmed sige?
at han hedder Mustafa
kommer fra det land som ikke er hans længere
dermed spørger han, hvordan det går
hvad er det han bilder mig ind
kender jeg ham mon?
kender han mig?
de kommer her i landet
samler flasker, får penge
og slår mig ned med bare fødder
han ka' bar rende mig i røven

Man siger ikke "hetter"
men "hedder"
han vil spille smart og ændre på mit sprog
pjattehoveder

Tavsheden slår sig fast i den fremmed
forsvarsløsheden præger hans tegnesprog
han forstår ikke hvad der forgår i danskerens hoved
men han har forstået, at man siger,
"hedder" og ikke "hetter"
han vender sig om og går sin vej
bagved kan han høre
hans ord bliver til nedgør
inde i sig gentager han ordet "hedder"
men han siger stadigvæk "hetter"