Mine tidligere klummer har fortalt meget detaljeret om enkelte biografer, der betød meget for mig. Men de mange hedengangne premierebiografer skal ikke glemmes.

Saga
Som navnet antyder, tilhørte den Sagafilm. Her fik de danske lystspil fra dette selskab premiere. Adskillige af disse holder ikke rigtig i dag, jeg er ikke en af dem, der farer til tv-skærmen når de vises. Når de ikke viste deres egne lystspil, var det meget ofte spaghettiwesterns. En ting skal denne biograf have tak for: her gik jeg som teenager ind og så repremieren på Hævn for Dollars, den nu klassiske spaghettiwestern af Sergio Leone med Clint Eastwood og Lee van Cleef i hovedrollerne og ikke mindst med Ennio Morricones karakteristiske underlægningsmusik. Den tændte min passion for denne mands musik, der har gjort lydbåndet til mange film høreværdigt. Denne biograf er nu en saga blot ligesom selskabet.

Kinopalæet
En stor biograf, ikke helt som Imperial, men ligesom denne velegnet til store flotte film med bredt lærred og stor stereolyd. Den havde også ofte repremiere på disse film. Alt i alt var det en hyggelig biograf at være i, dens foyer var så hyggelig at man kom i god tid og brugte den som forlænget dagligstue.

3 Falke bio
Lå som nabo til Falkoner Centret på Frederiksberg. Var i lighed med Kinopalæet velegnet til de store helaftensfilm. De skaffede sig på et tidspunkt et anlæg, der kunne lave rystelser i biografen og viste katastrofefilmen Jordskælv, der blev en "rystende" oplevelse. De snød ofte og viste film af almindelig længde, lavede en pause i dem og tog dermed helaftenspris for dem. Hvis nogen skulle spørge: nej, det var ikke Joakim von And, der ejede den, men jeg forstår godt spørgsmålet.

Nørreport bio
Den kunne jeg gå til i dag, da jeg bor tæt på Nørreport, men nu er der en Irma. Det var ramasjang, der satte dagsordenen for denne biograf og den havde sit stampublikum, der gik efter dette. Meget betegnende var den fast premierebiograf for James Bond og hver sommer kørte den en kavalkade over de tidligere Bond-film. Også adskillige mere eller mindre masseproducerede actionfilm med Charles Bronson kom op her. Det var i denne biograf tilladt for alle, også modne mennesker, at leve med i filmen som børn, og det var nok egentlig det, der kunne være det sjove ved den. Folk råbte: "Tvær ham ud! Heja! Pas på! Han er lige bag dig", så her var publikum aktivt. Her gik French Connection i adskillige måneder, som jeg bestemt vil betegne som et mesterværk indenfor krimigenren samtidig med at den levede op til stampublikummets krav om action.

City bio
Også her forlangte man ramasjang for pengene, hvis der kom noget med kys og kærlighed blev der råbt Ismand! Når skurken var faldet død om i slutopgøret rejste man sig og gik. Den lå inde i en baggård på Vesterbrogade og var derfor ikke så let at få øje på, men husarerne kendte den, og de kom for at se biler blive smadret og geværer gå af. Meget apropos kom adskillige af blaxploitation filmene op i denne baggårdsbiograf, jeg mindes en gang tjubang med Jackie Brown, som jeg har glemt titlen på. Som en skærende kontrast til det alt andet end finkulturelle repertoire var biografsalen udsmykket som en kopi af Det Kongelige Teater.

Nygade
Lå på Strøget lige over for Jorcks passage. Den var en premierebiograf, der af og til havde børnefilm på programmet, men i halvfjerdserne introducerede den vaskeægte hardcore porno til danskerne i form af Langt Ned i Halsen, der gik i over to år. Det gjorde den til Strøgets pornobiograf par excellence, indtil sensationen var gået af det og den derfor led biografdøden.

Carlton
Før min tid var det en kunstbiograf. Her fik alle de franske nybølgeinstruktører deres danske premierer i tresserne. Dem lærte jeg først at kende i min sene teenagetid i halvfjerdserne i andre biografer, og da var Carlton blevet en pornobiograf, der red højt på den sensationelle bølge af hardcore porno. I dag er den overtaget af den outrerede pseudokristne helbredelsesbevægelse Vineyard. Ak, ja, hvad er værst?

World Cinema
Uden for cirkussæsonen blev den stadigt eksisterende cirkusbygning brugt til biograf med denne lidt misvisende titel. I dag er en verdensbiograf en biograf, der viser film fra den tredje verden, en sådan mangler vi stadig i byen. Hvad gik der så? Mest ramasjang og B-film, kan dårligt huske dem. Det var fyldstof til næste cirkussæson. Jeg mindes dog en krimifilm som jeg har glemt titlen på, der hævede sig lidt i kraft af at den havde både Michael Caine, Anthony Quinn og James Mason i vigtige roller.

Det skete da man gik ind og så de nyeste film i disse premierebiografer. Derfor blev de husket.