Da jeg ikke var mere end sytten år, var jeg på sommerferiebesøg i Nordjylland hos mine bedsteforældre sammen med mine fætre og kusiner på mødrene side, der alle er yngre end mig.
Min yngste fætter, der dengang var tolv år, havde et mindre maveonde, så han slog af og til en prut, ikke med hans gode vilje, så han kunne ikke rigtig lide at vi stak lidt til ham.
En dag var vi på tur i Rebild bakker, og det var midt i en hedebølge. Så kan det godt være som en gryde nede i bakkedalene, så vi stønnede og pustede og hev næsten om kap efter vejret.
Min stakkels fætter kunne stadig ikke undgå at slippe et hørbart tegn på hans maveonde ud ind imellem.
På et tidspunkt blæste det lidt op, og det lettede. Min bedstemor sagde:
"Ah, det er nu rart, at der slipper en vind ind imellem."
Det fik hele denne fjantede børne- og teenageflok til at stikke i et latterbrøl, hvortil hun sagde:
"Forstå mig nu rigtigt. Hvis bare så den kommer det rigtige sted fra!"
Moralen er: forsøg ikke at redde dig ud af fortalelserne.