Jeg rev søm ud af dig ved min
tankeløshed
du rev søm ud af mig ved dit
brud.
vi falder sammen i
hver sin ende af
verden med et
dødt hav imellem os.
Jeg ved du er nede igen,
vil gerne holde om dig som før,
det kan jeg ikke nu.
Min sorg er så tung,
ønsker du vil holde om mig som før,
det vil aldrig mere ske.
Jeg hører din stemme i hvert hjørne
som trækronernes susen på kirkegården
ser dit ansigt i hver en ramme og
indsnuser dig i pudevåret
som blomster på graven
jeg mærker intet kram
kun længslens kolde gravsten
med indskriften
Tak For Alt.