Du ofrede alt på kærlighedens bål,
som viste sig at være blålys,
der hurtigt brændte ud og døde.
Fra de sparsomme gløder og aske,
fik du angsten, selv bebrejdelserne,
tab af selvtillid, rystet livs værdier.

Greb gnisterne fra det falmede bål,
med sår på sjælen fløj du op og ud,
rejste dig som fugl Fønix af asken.
Kærligheden til dem du holdt af,
gav dig modet til at komme videre,
dit ego og livs normer reddede dig.

Nu skal du til at nyde og leve helt,
kærlighed og lidenskab på dig venter
når den så en dag banker på din dør.
Vær varsom - ikke bange og blind,
tag imod den, dyrk den med omhu,
føl så den største glæde ved livet.