En solsort synger så smukt
om aftenen på tagryggen
Den var min aftensanger
i min trygge barndoms barndom

Vinter
solsorten hopper rundt i sneen
sulten
kan ikke finde føde
når sneen dækker jorden
og beskytter ormene

Mange solsorter letter
for aldrig at lande igen
de flyver op til Vorherre
når de ikke kan finde føde
finde læ
Så kan vi fantasere
om hvor godt de har det
efter deres liv på jorden

Vi kan digte eventyr
om fugle der snakker
om fugle der elsker hinanden
og får hinanden og passer deres unger
glubske sultne unger

Et punkt bliver nået
de når flyvefærdighed
og solsorteforældrene fodrer ikke længere
de unger der nu kan flyve

Om vinteren er de store unger
henvist til at hjælpe sig selv
og leve af den sparsomme føde
som vinteren byder dem

Om foråret liver de op
finder mage og territorium
De synger så smukt fra trætoppen
og fra tagryggen i landsbyhaver
Vuggeviser for de børn de er nær