Nattens tåge
vælder op
vældig
permanent?
åbenbar for dem begge

Rædsomt med afstanden
forvitrede ordklange
nu nynnes klage og lovsange

Lyttende til sangens sus
ophøjet og bevægende

Snakkende og leende
seende

Hun
forfører med et billede
dialog på tværs af sproggrænser
Han
venter tålmodigt på morgengryet
tågen letter
Fløjten dirrer

En klang berøver
et suk
dets inderste længsel
segnende ved morgensolens stik

Fortsætter kampen
manden og kvinden
i dobbeltrollens leg

Hun vender blikket
De mødes
Velkomsthallen fortættet
varme kroppe i stole

Kuffert med fortælling
griber den røde i farten
tikkende
som hjerteslag af guld

Glitrende og med ro
forsvinder de i deres arme
Sammen for en stund

Vandrer ind i skoven
Gemmer sig
dukker for blikke

Nattens tåger dukker op
atter
En dag er gået
noget er flyttet.

"Anbring Deres genstande på vægten"
Bedrøvet før afrejsen
Forgæves men sejrrig.