Anita så det med det samme, da Tina væltede ind gennem halvdørene i sommerhuset. Braget fra skoletasken, der blev smidt i entreen, sendte de sædvanlige trykbølger gennem huset.
   "Hvad er der galt skat?" Den moderlige stemme fra Anita lød på samme tid omsorgsfuld og irettesættende.
   "Vores stil," vrissede Tina, "jeg troede vi fik frit emne, men nu har Dan bestemt det skal være et romantisk eventyr om et ungt par alene i et sommerhus, hvor de fletter fingre med et stearinlys og en kuglepen."
   Tina hev sin velkendte sarkastiske maske med de løftede øjenbryn frem.
   "Nu hvor jeg alligevel skulle op i sommerhuset, så syntes Dan det var en god ide. Bvadr."
   "Du kan jo skrive om far og mig," foreslog Anita med drømmeskær i ansigtet.
   "Den gamle sødsuppe historie, hvor I lavede mig? Og at vi derfor altid skal herop, hvert år, på den samme dag! Rend mig ... desuden siger far det ikke passer. Jeg går en tur ... OK? ... Moar, er du døv? ... OK?"
   Anita tøvede forvirret, men fik så frembragt et utydeligt: "Ja, selvfølgelig, skat."
   Samtalen kørte videre i Anitas hoved. Far siger det ikke passer? Nej, Tina, det gør det selvfølgelig ikke, set med Egons øjne. Men det burde have været sådan. Det var jo den måde hun overlevede på, kom videre på. Det var kuglepennens forbandelse mod lysets velsignelse. Det velsignede lys hvori Tina blev undfanget.

Sommerhuset lå idyllisk gemt mellem de høje træer og buskene ud mod vejen. Hun havde lånt det af faster Anna til dette særlige formål. De skulle fejre at de endelig havde besluttet sig. Dan havde ellers ikke travlt med at blive gift og få børn, så det havde været noget af en kamp. Men nu havde han endelig overgivet sig efter 14 dage med istid fra hendes side.
   Han havde fået nøglerne til sommerhuset med besked om at tænde stearinlyset på kaminen. Det skulle kaste symbolsk glans og lykke over deres kommende ægteskab.
   Det blev en fortryllende aften i lysets glans. Dan var virkelig oppe på frierfødder. Selv støttepædagogen, som hun kaldte hans uundværlige kuglepen, havde han lagt fra sig.
   "Jeg skal først bruge den senere," proklamerede han, mens han langsomt trak hende ind i soveværelset.
   "Er det OK jeg er holdt op med p-piller," lød det berusende lykkeligt fra Anita, "nu kan vi jo godt få børn, ikke?"
   Der havde et kort øjeblik været noget hårdt i hans blik, men det svandt hurtigt bort, mens han febrilsk nikkede og ivrigt begyndte at trække nederdelen af hende.
   Anita sukkede ved tanken og minderne, der vældede frem. Det havde været så fuldendt, en drøm der gik i opfyldelse på hendes 23 års fødselsdag. En bedre gave kunne hun ikke have fået. Alle rygterne om Dan forstummede i hendes hjerne. Han var for ung, kun 20, han var ustabil og upålidelig. Men hun elskede ham og nu skulle de giftes.
   Næste morgen var han væk. Han havde tændt stearinlyset på kaminen og der lå et brev ved siden af. Hans uundværlige kuglepen, som ellers aldrig veg fra hans kæde om halsen, lå henslængt på gulvet. Det så forkert ud og fyldte hende med angst. Bævende tog hun brevet og åbnede det. Han havde gjort sig umage med skriften, kunne hun se.
   Tillykke med fødselsdagen, skat. Jeg ville ikke ødelægge din store aften og vi havde det jo fantastisk, ikke? Men det kommer nok ikke bag på dig, det jeg nu fortæller. Jeg er en fri fugl og kan ikke binde mig. Jeg ville bare gøre dig ulykkelig. Derfor skriver jeg det på denne måde, så vi kan skilles i fred og efter en god oplevelse. Du finder nok snart din mand for livet. Sæt ham ind i denne uforglemmelige oplevelse i stedet for mig og fortæl den til dine børn. Men indtil det sker kan vi jo godt ses, for du er faktisk en dejlig sexbombe. Skriv til mig.
   Kærlig hilsen Dan.